Annonce

Annonce

Svar: Spiser stadig om natten - 8 mdr.


24. oktober 2007

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte Trine

Altså først vil jeg lige sige, at jeg synes det er rigtig godt at det er lykkedes for jer at få Nicholas til at sove i sin egen seng på eget værelse. Det er også super godt at far kan give flasken kl 23 og at han så kan nøjes med en trøstetår kl 04. Det ville naturligvis være ønskeligt, hvis du helt kunne undvære amningen her, men helt ærligt og hånden på hjertet - så er I altså nået rigtig langt på denne måde:o)

Du har naturligvis ret i at hans mælkeindtag hænger sammen med hans lyst til og mængden af den mad han ellers spiser. Nu hvor han er 8 måneder gammel, så burde 3 amninger faktisk kunne dække hans behov - det vil altså hos jer sige 2 amninger og så en flaske inden midnat... Det kan godt være at det ikke går, men du kunne forsøge om du kunne skrue ned for tilbuddet om bryst i løbet af dagen, så han på den måde spiste mere af den egentlige mad og dermed også blev mere mæt og forhåbentlig så sov lidt bedre... tingene hænger jo sammen.

Jeg synes det lyder som god og sufficient mad du giver Nicholas og det er helt fint at du supplere grøden med lidt brød og boller, når han ikke rigtig gider spise den grød og mos, men det er fortsat vigtigt at du forsøger at give ham mad, som gives med ...


Annonce

... ske, da det er vigtigt for at skabe mæthed og ro.

At du giver ham en pause ind imellem i måltidet er helt okay, vi andre har også pauser, når vi spiser og kan heller ikke bare skovle ind, men snakker lidt ind imellem, drikker lidt osv. og det har børn også brug for. Det er derfor rigtig fint det du gør og helt okay.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Giv ham gerne mere af jeres mad og tænk generelt på at lave familiemad der er børnevenlig, det vil sige mad som er let for ham at spise og mad, hvor noget kan moses med lidt sovs. Så noget igen gives som mos og noget er i stykker, som han selv kan sidde med.

Jeg synes også du skal tillade dig selv at gå tidligt i seng et par aftener, jeg ved godt at når børnene endelig sover så er det tid til at vi voksne kan få talt sammen, men det er vigtigt at du prioriterer at få sovet og så lad din mand fortsætte med at give flasken inden midnat. På den måde kan du få nogle gode sammenhængende nattetimer og have lidt mere overskud til at blive vækket kl 04, måske endda overskud til at give brystet mere og mere kortvarigt og således helt få ham vænnet fra at dette er nødvendigt....

Jeg håber at ovenstående hjælper dig og at du her har fået nogle idéer til at komme lidt videre:o) Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce