Annonce

Annonce

Svar: Chokolade og amning


24. oktober 2007

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Som udgangspunkt kan du spise lige præcis hvad du har lyst til, når du ammer. Dog forstået på den måde at du skal spise varieret og sundt. Det vil sige leve efter de gængse kostråd om at spise frugt og grønt (6 om dagen), spise fisk og fiskepålæg flere gange om ugen (dog ikke tun, rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart), spise kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag, spare på sukker, spare på fedtet og slukke tørsten i vand.

Der er dog enkelte kvinder som oplever at forskellige fødevarer giver deres barn uro i maven og en af disse ting er bla. chokolade. Også kål, spinat, druer, løg, jordbær, nødder og citrusfrugter oplever mange kan give problemer. Og også kaffe, cola og rødvin...

Hvis du har mistanke om, at din datters uro skyldes en eller flere af de fødevarer, du har spist, så prøv at lade være med at spise disse i nogle dage. Hvis hun bliver rolig, kan du vente et par uger og så forsøge at spise dem igen og se, hvad der sker. Hvis hun atter bliver urolig, så må du lade være med at spise fødevaren igen.

Hører du til de kvinder der efter fødslen har en enormt stor trang til chokolade og kan kværne en hel plade marabou på få minutter, så vil det være en god idé at skrue lidt ned for indtaget i nogle dage og så øge mængden stille og roligt. På den måde kan du godt vende din datter til at klare lidt større mængder, men igen skal du lige tænke på at du bør spise sundt:o)

Med hensyn til at sove for sig selv, så vil det være en rigtig god idé at du svøber din datter. Hun skal svøbes i et tæppe og pakkes lidt ligesom et ...


Annonce

... 'kræmmerhus' så hun ligger med armene ind til kroppen og ikke kan ligge og sprælle frit i luften. Når hun protesterer mod at komme fra din favn og over i sin seng, så er det fordi hun føler sig utryg. Det at blive svøbt vil hjælpe hende til rent fysisk at holde sammen på sig selv og hun vil således bedre kunne finde roen og komme videre i søvnen.

Du kan vælge at amme hende 2 gang imens hun er svøbt og så flytte hende derefter. Altså at du starter med at amme hende fra den ene side, skifter hende, bøvser osv. så svøber du hende og tilbyder hende det andet bryst. Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og du kan her prøve at give hende en sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

du skal være opmærksom på at du måske er inde i en periode nu, hvor hun har behov for at sætte din mælkemængde lidt i vejret, både fordi den har været lidt nedsat på grund af brystbetændelse, men også fordi hun har en alder nu, hvor hun er større og har behov for generelt at få produktionen sat lidt op. Forsøg derfor at amme hende lidt hyppigere i løbet af dagen og aftenen og se om hun så vil kunne sove et lidt længere stræk og lidt mere roligt om natten.

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce