Brev:
Problemer med nattesøvnen

Hej Helen
Jeg har ikke skrevet til dig før, men har nu brug for din hjælp. Jeg ar en datter på tre en halv måned, der er begyndt at holde mig oppe meget af natten.
Den sidste måned godt og vel har hun været vågen ca hver anden time i løbet af natten. Hun har lige fra starten af blvet puttet til natten mellem kl 22 og 23, og det gør hun stadig. Før vågnede hun så først kl 4-5 for at blive ammet og sov så igen til kl 8-9.
Men nu vågner hun ca. hver anden time natten igennem, og vil så desuden allerede op mellem 6 og 7.30. Hun spiser hver gang vi er oppe, en pæn del, virker det til, men er ikke glubende sulten og helt "vild" når jeg lægger hende til.
I sidste uge, da jeg var grædefærdig af træthed tog min kæreste hende to nætter, hun blev ammet før natten som sædvanlig, vågnede efter et par timer og fik så en flaske ( er ellers udelukkende blevet ammet) og sov derefter 7 timer!! Jeg tænkte at det så mættede hende noget mere, og vi prøvede at give hende en flaske inden sengetid, da jeg også har fornemmelse af ikke at have nok mælk til hende der, men nu hjælper det ikke, hun vågner alligevel efter nogle timer, højst tre. Jeg troede først at det bare var en fase hun skulle igennem, men nu har ...
... det stået på så længe, at jeg er helt slidt ned af ikke at få sovet mere ned to timer ad gangen.
Hvad kan jeg gøre?? Kan det hjælpe at gå over til MME udelukkende og kan det måske også give mig noget mere energi?
Kan det være fordi hun sover for meget i løbet af dagen? Når vi har været oppe i halvanden time til to timer er hun træt igen og bliver lagt ud i barnevognen og vi går en tur, hun sover her som regel tre timer, og måske endda tre en halv. Hun er så vågen i to tre timer og sover så 2-3 timer igen. Så sover hun som regel ikke mere før natten, men nogle gange tager hun dog lige 30-45 minutter ved 18-19 tiden.
Det ærgrer mig lidt at hun sover så længe om formiddagen, det burde hun jo gøre om natten i stedet, hvor jeg også sover. Jeg tager dog ofte en lur om formiddagen, men har har snart brug for at sove noget mere sammenhængende om natten. Føler jeg render rundt som en zombie snart, der er ikke overskud til noget som helst.
Der er ingen problemer ellers, hun er en glad og tilfreds pige, så det er kun søvnen der volder problemer.
Det blev en lang smøre, men håber nu du har et billede af min situation og kan komme med et godt råd. Glæder mig til at høre fra dig.
Hilsen en udkørt mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.