Annonce

Annonce

Svar: Problemer med aftensmad - 20 mdr.


25. oktober 2007

Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Når børn først er blevet et år, så vokser de ikke så meget mere og spiser således naturligt mindre. Samtidig bliver de langt mere selektive i forhold til, hvad de vil indtage af mad og munden lukkes hyppigere sammen og tallerkenen flyttes væk.

Børn i den alder har nogle gange for travlt til at spise, kan slet ikke koncentrere sig fordi de har fokus på alt muligt andet end at sidde ved bordet. Om aftenen er de ofte trætte og har det i en periode bedst med at blive madet, fordi det går let, hvor de andre gange helst vil gøre det hele selv og man bestemt ikke må blande sig.

Det gør noget ved alle forældre, når børnene lukker munden og ikke vil spise. Ofte prøver vi alle mulige krumspring for at få noget i barnet. Nogle begynder at lave specielle retter, andre lokker med belønning og atter andre gør noget helt tredie, fjerde osv. Naturligvis i bekymringen for "han skal jo have et eller andet at spise".

Det bedste man tit kan gøre er at stille en tallerken foran barnet og lade ham gå igang uden for meget opmærksomhed. Det skal ikke være så stor en portion at det virker uoverskueligt, men en lille smule og gerne med lidt forskellige valgmuligheder. Man kan altid få ekstra, hvis man kan spise det, så lidt af hvert og enkelt.

Det kan være en fordel at give barnet noget af det man ved han godt kan lide. Det kan f.eks. være en skive rugbrød og så give lidt kød og lidt grøntsager ved siden af, altså tilbehør af den mad I spiser. Gerne noget der appellerer lidt i farverne. Ved at tilbyde en skive brød, så er man for det første sikker på at han får noget at spise og samtidig så vil børn nogle gange automatisk forsøge lidt af det andet, når de nu er igang med at spise.

I skal være opmærksomme på om han er inde i en periode, hvor han er for træt til at koncentrere sig om maden og at det således vil være i orden at I hjælper ham lidt. Ikke at I behøver sidde og lege flyvemaskine, men det vil være okay i en periode at hjælpe ham lidt på vej, så kan han stille og roligt selv overtage igen.

Det er meget vigtigt at I ikke gør et stort nummer ud af det, men forsøger at tage det så afslappet som muligt. Der er jo ingen tvivl om at jeres dreng er udmærket klar over, hvordan han får den fulde opmærksomhed ved middagsbordet. Derfor skal I naturligvis give ham al den opmærksomhed han har brug for, når I ikke sidder ved bordet.

I skal medtænke variation i maden i løbet af dagen og det vil være en god idé at bruge lidt rester fra aftensmaden til frokost. Du skriver at han ikke spiser pålæg... men et eller andet ...


Annonce

... må han da spise? Det er vigtigt at han spiser både kød og fisk og derfor vil det være godt, hvis du kan finde nogle pølser, frikadeller, kylling, smørbart fisk og lignende, som du kan give ham på brød eller som han kan gnave. Det er vigtigt at han får de gode fedtstoffer der er i fisk og det er vigtigt at han får de proteiner der er i kød. Giv ham også æg en gang imellem.

Du skriver at han drikker meget og det er vigtigt at han er får vand. Han skal ikke have saft eller lignende søde drikke (heller ikke light), da det hæver hans blodsukker og gør at han ikke føler sult. Han må gerne få mælk, men ikke i større mængder, da det mætter i maven og også gør at han så ikke spiser så meget.

Det vil være en god idé at servere lidt før aftensmad. De fleste børn er faktisk mest sultne omkring kl. 17, der hvor vi skal igang med at lave aftensmad og det kan være en god idé at udnytte dette tidspunkt. Giv ham derfor en tallerken med lidt forskelligt grønt som ærter, majs, rød peberfrugt, avokado og lignende og se om ikke der glider lidt af det ned på det tidspunkt. Hvis han har spist lidt af det der, så behøver I ikke have samme fokus på det ved middagsbordet.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Til sidst vil jeg lige sige at der jo også er det opdragelsesmæssige aspekt i det. Jeres dreng skal naturligvis ikke sidde og hyle og skrige ved bordet, han skal ikke sidde og smide med maden, vælte sit glas med vilje osv. så skal tallerkenen fjernes og han er færdig med at spise. Det er jeg enig med jer i. Samtidig så skal han dog heller ikke gå sulten i seng og med den alder han har, forstår han jo ikke konsekvensen af det han gør. Han forstår altså ikke at hvis han ikke spiser aftensmad kl. 18 når I andre spiser, så får han ikke noget mad...

Derfor er det nogle gange sådan at man er nødt til at give ham noget andet, ikke for at lære ham at hvis han ikke spise det der er på bordet, så disker mor op med specielle retter til ham. Men fordi han har den alder han har, og ikke skal gå sulten i seng. Derfor er løsningen nogle gange kold aftensmad (som rugbrød) - ikke nogen diskussion, han får bare automatisk en skive brød sammen med sin øvrige mad. Det kan også være noget andet sundt, som I ved han kan lide. Eller alternativt at han lige inden sengetid tilbydes en godnat grød.

Man skal naturligvis opdrage og lære børn regler, men man skal ikke være rigid og stille krav og lade tingene have konsekvenser de slet ikke forstår og derfor må man en gang imellem indgå kompromis:o)

Håber I hermed er hjulpet lidt videre på vej. Fortsat held og lykke med ham og god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce