Annonce

Annonce

Svar: Mælkeproduktion og menstruationscyklus samt søvnvaner


26. oktober 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Det er helt almindeligt at kvinder oplever der kan ske en ændring i mælkeproduktionen på det tidspunkt, hvor de normalt skulle have menstruation. Det er ikke noget der skader din dreng, men det er naturligvis derfor han søger dit bryst hyppigere og det er fornuftigt at du lægger til så meget som muligt og gør hvad du kan for at øge din mælkemængde.

Også fordi jeg ved at din dreng har tendens til at være vågne i meget lang tid og du skal således sikre dig at han ikke er vågen fordi han er sulten... Mælk er en god måde at falde i søvn på og derfor er det vigtigt at du lige nu forsøger at øge din mælkemængde for at se om han så begynder også at sove mere.

Det er helt vildt flot at du er kommet væk fra ammebrikker og nu ammer uden. Det er også rigtig godt, at du stimulere ved at malke ud en gang imellem, men den bedste til at stimulere dig er din dreng og jeg synes han er for lille til at undvære amning i 10 timer. Jeg kan godt forstå du synes det er dejligt at han sover igennem og kan sove så længe uden mad, men netop det at han kan sove så mange timer uden at forlange maden gør at han om dagen er nødt til at være meget vågen for at få mad nok. Jeg vil derfor anbefale at du ammer mange flere gange aften og nat...

Det at amme netop aften og nat har også stor betydning for din mælkeproduktion, da du her producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin. Samtidig er den hyppige amning medvirkende til mere mælk og du kan således ikke opspare mælk og få mere mælk ved at trække tiden 5 timer inden du lægger til. Lige når man gør det, så føles brysterne jo overfyldte, hvilket de også er, men allerede et døgn eller to efter vil din mælkemængde have nedsat sig betydeligt og din krop indstillet sig på at der ikke længere skal produceres så meget.

Jeg tænker derfor at den helt store ændring hos jer, som skal til for også at påvirke din drengs søvnvaner i løbet af dagen, er at du går i 'amme-mode' - du skal her i ...


Annonce

... weekenden forsøge at amme så meget som muligt. Lægge til på begge sider, helst hver gang du ammer, lægge til når du putter din dreng om aftenen og igen inden du selv går i seng (også selvom han ikke melder sig der) og så skal du amme igen tidlig morgen. Han må gerne sove 5-6 timer om natten - det er dejligt for jer begge, men 10 timer er alt for meget.

Så derfor er vi lidt tilbage til det med den gamle plan, hvor du forsøger at putte ham, så han får både formiddagslur, middagslur og lur om eftermiddagen og hvor du sørger for at amme ham så meget som muligt der ind i mellem.

Så planen ser altså ca således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre. Måske vågner han kl. 8, måske først kl 9 og hvis han sover så længe om morgenen, så må du vente med at putte ham til lur før kl. måske er 11-12 stykker - alt efter hvad han viser behov for.

Ellers så ammes han formiddag og puttes til formiddagslur omkring kl. 10, sover han kun 1 time, så tages han op der. Sover han to eller mere, så er det også okay.

Frokost 12: Amning, når vågner

Puttes til middagslur mellem 13-14 igen evt med ny amning og sover det han har behov for. Hvis han har sovet sen formiddagslur, så kan han ikke allerede puttes her igen, men må så sove sen eftermiddag i stedet og sover således ikke 3 kortere lure men i stedet to lidt længere og det er også okay.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 15-16: Ammes, når vågner af lur

Sen eftermiddag 17: Ammes evt. igen og tager her måske en lur på en time, eller han sover i stedet lidt senere og springer altså denne lur over

Ammes og puttes til natten omkring kl. 20

Sen aften 23: Ammes

Nat 24-06: Evt amning x 1, men jeg vil godt acceptere at han her sover de 6 timer uden mælk, hvis han ellers har spist godt i løbet af dagen og aftenen.

... håber ikke at jeg skaber mere forvirring, men at du via dette kan se den fleksibilitet som jeg stadig mener din dreng har behov for med den alder han har???

Rigtig god weekend til dig også:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce