Brev:
Skilles
Kære Helen,
Jeg ved ikke hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte... Alt kører rundt oppe i mit hoved, og jeg har ikke anet hvem jeg skal henvende mig til. Valget er nu faldet på dig...
Jeg er kommet til den erkendelse, at jeg bliver nødt til at flytte fra min mand - faren til min nu 10 måneder gamle datter. Det skyldes flere ting, som bare langsomt har ødelagt vores forhold. Bl.a. manglende tillid pga. at et sidespring fra hans side, da vores datter blot var 2-3 måneder. Jeg troede, at jeg ville lære at leve med det og kunne tilgive, glemme og få tilliden igen. Dette er IKKE sket! ALT tillid er væk!
Derudover skændes vi om alt og intet... Også foran vores datter, og det gør mig så uendeligt ked af det! Jeg ved jo at det påvirker hende, og det vil jeg simpelthen ikke byde hende - hun er det vigtigste i hele mit liv, og hendes velvære fylder alt!
OG jeg har ikke lyst til ham! Jeg orker ikke at snakke med ham, orker ikke engang at kramme ham, og når han henvender sig til mig, bliver jeg irriteret! Gnisten er simpelthen bare forsvundet... Fra min side!
Trods alt dette, ja, så er jeg bare skide ked at tanken om at skulle flytte fra ham. Mine forældre siger, at det måske er fordi jeg egentlig stadig føler noget for ham, men jeg ved nu, at det er det ikke... Ikke som min mand og partner. Jeg er ked af det, fordi alle vores drømme bliver knust.... Ikke nogen biologisk søster eller bror til vores datter, ikke noget idyllisk familieforhold med en far og en mor, som er sammen og elsker det. Køb af hus SAMMEN, ferier sammen... Det er drømme, som man har bygget på i mange år, og som man nu vinker farvel til!
Jeg er også rigtig ked af tanken om, at min ...
... datter skal leve med skilsmisse-forældre. Ked af tanken om, at intet er hendes skyld, men hende det (også) går udover! Hvad er det at byde sin datter?! 10 måneder klarede vi at være forældre sammen - 10 måneder! Hun fortjener sgu bedre end det!
Jeg er også ked af det af frygt... Frygt for hvordan det nu skal fungere, og hvordan man nu sikrer at hun har det bedst muligt! Jeg ønsker ikke at hun skal leve i en kuffert - altså 1 uge her og en uge der. Jeg vil gerne ha' hende hos mig det meste af tiden - f.eks. hver anden weekend hos sin far. Er det for lidt at se ham? Det er jo mig der kender hende bedst, mig der tilbringer mest tid med hende... Og mig hun foretrækker. Hun ville IKKE kunne undvære mig i en hel uge! Og omvendt! Desværre ved jeg, at faren ikke vil gå med til dette... Hvad skal jeg gøre??
Jeg tænker også meget på hvordan jeg nu klarer den. Kan jeg klare at være "enlig mor", bliver jeg ensom, bliver HUN ensom? En masse tanke kører rundt i hovedet på mig - tydeligvis :)
Min tanke er umiddelbart at flytte op i en lejlighed i samme by som mine forældre og søskende. Både jeg og min datter er meget tæt på dem, og vi vil få brug for deres støtte og hjælp i alt det her. Det betyder desværre, at min datter også skal skifte vuggestue. Jeg ved, at jeg skal forsøge at gøre det så mildt for hende som muligt, men alternativet er, at jeg bliver boende her i byen, langt væk fra mine forældre (1½-2 timer med offentligt). Ville det være bedst? Jeg vil jeg skåne hende mest muligt, og ønsker kun det bedste for hende...
Jeg håber du kan hjælpe mig med at besvare nogle af mine spørgsmål... Om ikke andet, var det rart at få det skrevet ned... :)
Med Venlig Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.