Brev:

Nægter at tage flaske og bryst

---

Kære Helen.

Jeg henvender mig i desperation og bekymring.

Min dreng er 5½ måned. Siden han var ca. 4½ måned har jeg måtte supplere amningen med modermælkserstatning idet han ikke havde taget på i 4 uger, vågnede konstant om natten for at blive ammet og generelt ikke var den glade dreng, som han ellers var. Det handlede om sult.

Samtidig med at jeg startede med modermælkserstatning introducerede jeg grød. Det gik godt med grøden, dog spiser han kun små mængder, som dog ikke synes at mætte ham særligt. Flasken med modermælkserstatning var derimod et problem fra starten. Han ville ikke tage flasken. Men der var intet valg, for min mælk var tydeligvis aftagende, han blev ikke mæt ved brystet, lå max 3 minutter ved brystet og brokkede sig, når der ikke var mere.

Vi har nu forsøgt at få ham til at tage flasken i en måned. Det lykkes hver dag, men det koster blod, sved og rigtig mange tårer. Min dreng vil bare have bryst. Eller sådan har det været indtil nu. Nu vil han heller ikke ammes – han er begyndt også at afvise brystet. Det at få mælk er simpelthen blevet et problem.

Hvis jeg ammer ham (efter en kamp) og tilbyder ham flasken efterfølgende, afviser han blankt flasken. Så går der typisk en time og han er sulten igen, brokker sig og kalder på mad. Jeg/vi er ikke i tvivl om at han er sulten. Jeg tilbyder ham en flaske, men allerede når jeg lægger ham i stilling, begynder han at græde voldsomt. Han ved, hvad der kommer.

Jeg er ofte nødt til at snyde ham ved at kilde ham ved mundvigen med sutten, lade ham gribe efter den, men lade ham gribe min brystvorte og så lirke flasken ind i munden – og så spiser han. Han tager yderst sjældent flasken uden dette trick. Slipper han flaskesutten for at få en pause eller for at bøvse, kan jeg starte forfra med kampen, tårerne og snydetrickene. Det hele gentager sig igen og igen. Nogle gange må vi opgive selvom han brokker sig og er sulten – og så prøve igen senere.

Det er en ond cirkel. For er han sulten, kan han selvfølgelig heller ikke falde i søvn. Når vi forsøger at putte ham, når han tydeligvis er træt, må vi tage ham op, starte kampene indtil han overgiver sig til flasken.

Vi har prøvet med forskellige flasker/sutter, prøvet med min udmalkede mælk, ladet min kæreste forsøge at give flaske, prøvet med forskellige antal huller i sutterne til flaskerne, men lige meget hjælper det. Vi har også forsøgt med lille kop, men det har han slet ikke tålmodighed til – og bliver vred og meget ked af det. Mht antal huller i sutterne, bruger vi sutter med to huller (Avent-flaske) idet vi oplever, at det kommer så hurtigt med tre huller, at han ikke kan følge med og får det galt i halsen.

Jeg (og min kæreste) er ved at gå ud af vores gode skind. Det er simpelthen så hårdt. Det gør samtidig at jeg efterhånden vælger at blive hjemme, da jeg ikke kan overskue disse kampe på udebane.

Vi oplever at det er blevet endnu værre de sidste par dage. Jeg er hudløs og knust over disse evindelige kampe. Jeg overvejer at droppe amning helt for at ”tvinge” ham til flasken. Men jeg er allerede nede på 3-4 amninger i døgnet, så tror ikke det er det der er problemet. Vi aner ikke vores levende råd, aner ikke hvad vi skal gøre.
Det skal selvfølgelig siges, at jeg tror han lige får, hvad han skal have at spise. Måske i underkantet. Indtil min mælkeproduktion faldt for over en måned siden, havde jeg nok mælk, han tog meget fint på og var godt i stand (på den gode og sunde måde, som ammebørn er).

Jeg skriver her hans indtag over et par døgn:

Torsdag:
02.30: amning i få minutter.
5.15: 110 ml. mme på flaske.
8.00: amning ...

---

---

... (ganske kort).
11.45: 140 ml. mme.
13.50: amning i ca. fem minutter.
16.20: 85 ml. mme.
18.20: amning i ca. fem minutter.
19.40: 160 ml. mme.
23.05: 140 ml. mme (han får flaske sovende).

Fredag:
02.50: amning i knapt fem minutter.
6.20: 150 ml. mme.
8.30: amning i få minutter.
9.15: 120 ml. mme.
12.45: 130 ml. mme.
15.00: lidt grød (ca. 10 tsk), lidt vand på kop og amning i ganske få minutter (vi er ikke hjemme men på besøg hos bedsteforældre)
16.30: 40 ml mme.
19.10 170 ml. mme.
20.20 aminng i få minutter.
20.50: 50 ml. mme.

Fredag:
0.45: 130 ml. mme.
2.35: amning i få minutter.
5.00: 130 ml. mme.
8.00: 60 ml. mme.
11.00: amning i få minutter.
12.00: 100 ml. mme.
13.30: Forsøgt med lidt kartoffelmos med gulerodsmos, men spiste max to tsk.
14.15: 30 ml. mme.
15.50: 150 ml. mme.
19.00: amning i få minutter.
21.10: 150 ml. mme.

24.00: 140 ml. mme. Han får flaske sovende. (tæller vel til lørdag pga. tidspunktet).

Lørdag:
Se ovenfor?
3.45: amning i fem minutter.
6.45: 100 ml.
10.20: 80 ml.

Det er de sidste dages indtag.

Han sover fra kl. ca. 20.00/21.00 om aftenen til kl. ca. 6.00 om morgenen afbrudt af de måltider du ser. Han sover typisk igen efter en til to timer. Så tager han oftest to lure mere i løbet af dagen. Typisk af en til to timers varighed.

Jeg har desunde overvejet Emils generelle trivsel og jeg synes faktisk ikke han virker til at trives særlig godt for tiden. Jeg oplever at han småbrokker sig en del. Vi kan altid få ham til at smile og pludre, men vi skal nok være mere 'opsøgende' for tiden for at få glædesreaktioner - og nogle gange er der ikke langt fra smil og lidt latter til tårer og småbrok.

Når han ligger på sit aktivitetstæppe småbrokker han sig også. Han laver denne lyd med læberne (næsten hele tiden), som når man siger som en bil der kører (pustelyd med sammenknebne læber). En lyd han startede på for en uges tid siden.
Desuden trille han ikke.

Jeg har bemærket at du ofte nævner det i dine svar til andre, som et tegn på trivsel. Burde han ikke trille nu? Refærdigvis skal det nævnes at han for en måned siden trillede et par gange, dog ikke siden. Emil er dog nysgerrig og følger med i alt der sker omkring ham - også når han spiser. Han bliver let distraheret. Vi sørger derfor altid for at der er stille og ro, når han skal have mad. Nogle gange foregår det i soveværelset. Der er normalt gang i både arme og ben - og han drejer og strækker sig.

Det er vist det bedste øjebliksbillede jeg kan give af ham lige nu.

Som du kan se bliver det desværre til mange små måltider, men han bliver hurtig sulten, da han oftest spiser meget lidt af gangen. Han spiser typisk mellem 60 og 120-130 ml – sjældent 150 ml. Det er stort set ikke et problem at få ham til at tage flasken om natten eller hvis han sover.

Han har våde bleer og afføring næsten dagligt. Det er dog de sidste dage blevet grønligt!?

Han vejer det han skal (mener jeg). Han vejer 8 kilo. Sidst han blev kontrolvejet (for en lille uge siden), havde han taget 400 gram på på ca. en måned, hvilket vist er ok? Men fortsætter det på denne måde, frygter jeg, at han ikke tager på som han skal. Jeg vil også nævne at han ikke er syg eller har ondt i ørerne. Han er blevet checket af en læge.

Kampene er simpelthen så fysisk og følelsesmæssigt opslidende, jeg er bekymret for min drengs ve og vel, og jeg er bange for at dette spiseproblem skal udvikle sig og følge ham på sigt.

Jeg beder inderligt om din hjælp og dit råd. Jeg beklager længden af min brev og håber ikke det er for forvirrende.

Med venlige og desperate hilsner

Karina

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---