Svar: Afføring og skemad
Kære Bonnie
Tillykke med at I har fået en lillebror og velkommen tilbage:o) Det lyder som om at I har det godt allesammen.
Det er helt normalt at der begynder at gå lidt længere tid imellem afføringerne, når barnet begynder på skemad og så længe din drengs afføring er blødt og han ikke har problemer med at spise eller med at komme af med det, så ser jeg ingen problemer i at der går 3-4 dage imellem hans afføring.
Du skriver dog at han ikke rigtig tager på og derfor skal du naturligvis sikre dig at han spiser godt. Det hænger således også sammen med at maven fungere, hvis maven ikke fungerer så tager barnet jo heller ikke på - har barnet diarre så bliver føden ikke optaget, har barnet forstoppelse, så går det ud over indtaget af mad og mælk - barnet spiser simpelhen ikke nok og tager ikke på. Men som sagt, så lyder det som om at lillebror her trives med sit indtag af både mælk og grød og vægten er meget fin.
Man anbefaler normalt at vente lidt med grøntsagsmos, men da det går så godt med grøden, så kan du jo forsøge. Du må så ændre på det, hvis ikke det går. Ellers kan du jo give ham grød to ...
... gange dagligt. En blid overgang kunne være at give ham risgrød, som er en meget neutral grød og så bruge lidt grøntsagsmos som topping i stedet for frugtmos - at du f.eks. kommer lidt gulerodsmos på i stedet. På den måde kan du få introduceret grøntsager stille og roligt og så på sigt fjerne grøden og lade grøntsagerne udgøre et helt måltid.
Ellers er det jo også en mulighed at give ham lidt erstatning, hvis du fornemmer at han har brug for noget som mætter mere end modermælk...
Når man vurdere hvorvidt børn er parate til skemad, så ser man bla. på deres motoriske udvikling. Da det at kunne åbne munden bevidst i forhold til skeen, og kunne bruge tungen til at føre maden tilbage i svælget og synke hører med til at være motorisk parat, at kunne holde sit hoved selv osv. Det er derfor man ser på hvor stærk barnet virker motorisk, når man vurderer om de er modne til skemad. Derudover ser man så også på hvordan barnet i øvrigt spiser, om barnet sover godt, græder meget, i det hele taget tager på osv. Man ser altså ikke kun på barnets alder:o)
Håber ovenstående hjælper dig videre. Rigtig god weekend fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

