Svar: Min søn vil stadig ikke spise - 8 mdr.
Kære Mette og Anton
Du har fuldstændig ret i, at Anton ikke skal ammes så meget som han bliver og nu skal til at spise mere mad. Det er en ond cirkel, for hvis du fortsætter med at amme så meget om natten, så har han ikke appetit til anden mad om dagen og hvis han ikke spiser anden mad om dagen, så er du nødt til at amme om natten.
Det er jo helt naturligt at Anton vælger brystet så meget, han har behov for mælken, for drengen er jo sulten, men samtidig mætter mælken ikke længere og han kan ikke med den alder han har, leve udelukkende af modermælk. Det er din opgave som forældre at sørge for, at din dreng får en sufficient kost og derfor er du også nødt til nu, at få ændret på den amning, så han begynder at indtage rigtig mad. Amning er godt, men lige nu er amning alene ikke til din drengs bedste!
Sundhedsstyrelsen taler om at børn netop i 7-8 måneders alderen har et vindue rent madmæssigt, som man skal forsøge at udnytte. Det betyder at de her har en alder, hvor de er naturligt nysgerrige og gerne putter i munden, smager på det hele og gerne forsøger at tygge og bruge deres kæber. Det er meget vigtigt at man udnytter dette og får givet børnene så meget forskelligt som muligt, da det både sikrer deres udvikling og trivsel fremover, samtidig med at det faktisk også forebygger kræsenhed. Men får at kunne udnytte dette vindue er det naturligtvis vigtigt at barnet er sultent og ikke er fyldt med mælk.
I forhold til din drengs alder, så vil 3 amninger nu normalt kunne sikre hans mælkebehov og han bør faktisk ikke blive ammet mere. Jeg sender dig her en plan for, hvordan en dag kan se ud med 3 amninger:
Tidlig morgen 06: Amning
Morgen 08: Havregrød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Formiddag 9.30: ½ banan, eller lidt frugtmos, frugt i stykker at sidde med, sidde med en brødskorpe eller lignende, vand af kop
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og ved siden af dette rugbrødshapsere og begynde med lidt rester fra ...
... aftensmaden. Det kan være små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer og lignende. Vand af kop
Puttes til middagslur
Eftermiddag 16: En portion grød evt. med lidt frugtmos på, stykker af frisk frugt at sidde med, vand af kop
Aften 18: Grøntsagsmos med kød og fisk og mere og mere af jeres mad, det vil sige ris, pasta, grøntsager i stykker, mad i stykker. I skal altså give begge dele både mos og mad i stykker, så han får mosen til at mætte og fylde i maven og mad i stykker at øve sig med. Han må få stort set alt og det vil være en rigtig god idé at du laver mad som smager af noget. Det vil sige mad med lidt sovs, krydderi osv. som I godt selv kan lide det - du skal ikke lave specielle retter til ham men mose det I får, så han får det samme og så hele tiden også noget i stykker ved siden af. Vand af kop.
Puttes til natten med amning ca kl. 20
Sen aften, inden du selv går i seng 23-24: Ammes igen
Nat 24-06: Skal ikke ammes, far må tage over, kan tilbyde vand.
Børn der er blevet ammet meget har en rigtig god købemuskulatur og er derfor rigtig gode til at tygge og finde ud af dette. Samtidig er det ofte sådan at børn kan have svært ved at finde ud af, hvad de skal gøre ved maden i munden, hvis den er lidt klumpet. Det vil sige at de ikke rigtig ved om de skal tygge den eller synke den. Derfor skal du nu fokusere på at du skal give din dreng mad med ske, som bare skal synkes. Konsistensen skal være blød og let for ham at gå til. Men ved siden af skal han så have mad i stykker, som du giver med fingrene eller med en gaffel. Han skal synligt kunne se, at her er noget, som kræver en anden form for arbejde end skemad.
Så prøv at holde hovedet højt, jeg ved at det er hårdt og jeg ved godt at jeg kan lyde lidt hård i min udmelding idag, men jeg fornemmer at du skal have dette lille skub for at komme videre i den rigtige retning. Og det er godt at Anton har en far, som kan tage over, når det kniber... rigtig meget held og lykke med projekt ammenedtrapning:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

