Svar: Blødning efter fødslen og sushi når man ammer
Kære Karin
Lige efter fødslen og ca 10 dage frem, vil man normalt bløde svarende til en menstruationsblødning. Herefter aftager blødningen og bliver mindre og mindre og er til sidst mere som brunligt udflåd. Dette kan man sagtens have i op til 6 uger efter fødslen. Det er også normalt at der kan opstå lidt frisk blødning igen, dette sker ofte i forbindelse med at man laver noget ekstra fysisk aktivitet, at man gør meget rent, eller måske går en meget lang tur, den friske blødning svinder dog normalt igen.
Enkelte kvinder får faktisk menstruation allerede 5-6 uger efter fødslen, men hos de fleste går der dog længere tid - udelukkes kan det dog ikke, men som regel vil man ikke få menstruation igen så tidligt, når man ammer fuldt ud.
Blødningen ventes at være helt stoppet inden der er gået 8 uger efter fødslen og netop i uge 8-9 anbefaler man jo en gynækologisk undersøgelse jo egen læge, for at sikre at livmoderhalsen har lukket sig fuldstændig sammen. Det anbefales af samme grund at man ikke tager karbad eller begynder babysvømning før man er sikker på dette. Hvis livmoderen ikke er lukket sammen er der indgangsport for bakterier og man kan få en voldsom underlivsbetændelse.
Hvis blødningen efter en fødsel ikke aftager, men at man bliver ved med at bløde en del, så er det vigtigt at man kommer til lægen og bliver undersøgt. Der kan sidde hinderester tilbage i livmoderen, som skal fjernes for at livmoderen trækker sig sammen. Dette er dog ikke tilfældet for dig, da du jo har oplevet blødningen aftage og være næsten væk og det lyder således umiddelbart helt normalt det du fortæller.
Med hensyn til sushi og amning, så må jeg blive dig svar skyldig, men jeg vil undersøge det nærmere. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke sushi til børn før de er forholdsvis gamle (5-6 år). Rå fisk kan indeholde parasitter (rundorme), der kan overleve, når de spises af mennesker. I kroppen kan rundormene trænge ud af tarmsystemet og ind i bughulen, så man kan få bughindebetændelse. Derfor skal rå fisk forarbejdes sådan, at parasitterne dræbes, inden man spiser fisk.
Fisk kan også være forurenet blandt andet med dioxin og kviksølv, men der er fangstforbud der, hvor ...
... forureningen er størst. Fødevarestyrelsen vurderer, at sundhedsgevinsten ved at spise flere og varierede fisk er mærkbart større end risikoen ved forurening.
Dog bør kvinder der planlægger graviditet, er gravide eller ammende samt børn under 14 år holde igen med med større portioner af rovfisk: tun, rokke, helleflynder, oliefisk(escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart. Børn under 3 år må højst få 25 gram om ugen. Dåsetun har dog generelt et lavere indhold af kviksølv, idet dåsetun typisk er fremstillet af små tunfisk, som dermed ikke har ophobet så meget kviksølv.
Når man anvender rå fisk, for eksempel råmarineret og gravet laks samt fisk i sushi-retter, skal fisken have været frosset ned i et døgn ved minus 20 grader for at dræbe eventuelle snyltere (parasitter og orm), der eventuelt kan være i fiskekødet. Og selv om man gør dette, så anbefales det stadig ikke til små børn, men hvorvidt det kan spises af ammende, ved jeg som sagt ikke - desværre.
Fortsat held og lykke med det hele:o)
---------------------------------------
Tilbagem elding fra fødevarestyrelsen den 8. november 2007 vedr. Sushi til ammende kvinder:
"Fødevarevirksomheder skal fryse fisk der skal spises rå, fordi der kan forekomme parasitter i fisk. Disse dræbes ved frysning til -20 C i mindst 24 timer. Ellers må fisken ikke sælges til sushi. Man kan dog aldrig kan garantere, at børn såvel som voksne ikke kan blive syge af at spise rå fiske og fiskevarer - her tænkes også på rå østers.
Hvis sushi i lighed med andre madvarer er blevet fremstillet under uhygiejniske forhold, kan den indeholde bakterier og virus, der kan give sygdom.
Generelt anbefaler fødevarestyrelsen i forbindelse med færdigpakkede fødevarer, at gravide er særligt opmærksom på korrekte opbevaringstemperaturer og holdbarhedsdatoer. Sushi bør spises den dag pakningen er åbnet eller den dag retten er fremstillet i hjemmet. Fødevarer generelt skal spises indenfor få dage efter at de er blevet åbnet.
Fødevarestyrelsen har ikke særlige råd til ammende i forhold til at spise sushi, sashimi og anden rå fisk da det her er moderen og ikke barnet, der kan blive syg på grund af mikrobiologiske forureninger."
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

