Brev:
Meget frustrerede forældre
Hej Helen,
Mit spørgsmål er egentlig flere spørgsmål, det har du sikkert prøvet før, jeg har på fornemmelsen de godt kunne hænge lidt sammen.
Vores dreng på 17 mdr er en glad, rask og velfungerende dreng, pånær om natten og efter vuggestue indtil vi får aftensmad, der som regel er ved 17.30 tiden. Han har indtil nu kun sovet igennem et par nætter i sit snart 1 1/2 årige liv. Jeg ammede ham indtil han var 13 mdr, men holdte op, da jeg troede det så ville hjælpe lidt på hans søvn, og i øvrigt var meget klar til at give slip på det tidspunkt.
Han bliver lagt i sin egen seng mellem 19-19.30, og er meget træt der. Vi kan ikke holde ham vågen længere, og syntes selv vi har gode ritualer m.h.t sengelægning. Det anbefalede bad, historie og lidt nusning til han sover. Der er ikke de store problemer i forhold til det. Vi begyndte at give ham vælling da jeg stoppede amning, når han vågnede for 3, 5, eller 10 gang, kl 5 om morgenen, der følte vi han måske faktisk var sulten, og syntes så det er ok med en lille nat-snack. Han elsker sin vælling, og bliver ret sur hvis ikke den kommer.
Der ville egentlig ikke være et problem med det for vores vedkommende indtil videre, hvis han bare gad og sove efter vællingen, men han ligger ofte og karter rundt med arme og ben, så det er umuligt at ligge ved siden af ham. Oftest sover han i et ...
... par minutter, og vågner så op igen, dette kan stå på i timer, indtil han tilsidst vågner helt op. Men vi får virkelig ikke sovet, og er ved at være godt og grundig trætte af hele det natteshow!
Ingen af os er specielt vilde med ideen om at lade ham græde i mere et par minutter, da vores holdning er at det ikke er rigtigt, og der intet godt kan komme ud af det. Hvad skal vi dog gøre for at få lidt mere ro om natten? Er vores service niveau for højt?
Det andet spørgsmål er ang den såkaldte "ulvetime". Han sover ca 1 1/2 - 2 timer i vuggestuen, og er virkelig sur så snart han kommer hjem. Får han så for lidt søvn? Hvis vi leger i gården eller er på legeplads eller besøger nogen, fejler hans humør ikke noget, men han bliver sur inden han får tøjet af herhjemme. Han er meget glad for sin far, men utrolig "mor pylret" når jeg er hjemme. Dette er virkelig frustrerende for os alle, jeg kan slet ikke foretage mig noget (madlavning, lektier etc) medmindre hans far underholder ham i et andet rum. Er dette normalt i hans alder?
Han er begyndt at blive genert over for andre, men virker ikke ked af det. Det hører vel med til at han er ved at finde ud af hvem han er?
Gør vi et eller andet forkert m.h.t natten? Og findes der gode råd ang "ulvetime" Tror du han får for lidt søvn?
Venligst,
nogle meget trætte frustrerede forældre.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.