Svar: Søskende - familieforøgelse
Kære Birgitte Rasmussen
Jeres datter har i en alder af to år allerede gennem gået en udvikling, hvor hun har lært at skelne sig selv fra jer og har oplevet ængstelse, når hun møder en fremmed person. Med den alder hun har nu og frem til hun bliver 3-4 år, vil hun føle at hun har "verdens smukkeste mor" og "verdens stærkeste far". Det betyder at hun vil have utroligt svært ved at forstå at hun skal dele jeres kærlighed med en anden (eller to).
Allerede nu er I som forældre meget optaget af "maven" og de nye børn som kommer til verden. Selvom hun ikke forstår så meget, så fornemmer hun helt klart at der er ved at ske en ændring. Jeres og omgangskredsens kommentarer, indkøbene til de små nye børn, det at hun ikke længere bliver båret rundt på som før osv. er tegn på at der vil ske en ændring og det kan hun ikke forholde sig til. Derfor er det på en måde fint at I ikke delagtiggør hende i det endnu, men samtidig skal I vide at hun godt fornemmer at der sker en ændring.
Det vil være helt naturligt at hun bliver jaloux, for hun er slet ikke i stand til at forstå at hun skal dele jer med andre. Når de små først kommer, så vil du kunne forvente at hun både kan begynde at gøre sig mindre end hun er og også kan blive aggressiv. Aggressiviteten kan gå ud over dig, som mor, da du jo er skyld i det hele og det vil ofte være det man ser. Men aggressiviteten kan også gå ud over de nye børn.
I kraft af at I får to nye små børn bliver jeres datter "stor", men hun er jo stadig væk lille og det er vigtigt at lade hende være det. Det betyder dog ikke at der ikke er fordele ved at være den store, tværtimod. Efterhånden som tvillingerne bliver større, vil de se op til deres storesøster og måske blive jaloux på hende, fordi hun kan ...
... noget og får lov til noget, som de ikke kan.
Jeg skriver ikke ovenstående for at gøre jer unødigt bekymret, for søskende har også stor glæde af hinanden. I nogle familier går det da også helt problemfrit, når der kommer mindre søskende, men det er dog ikke i alle, hvilket er helt naturligt.
Sørg for at fortælle jeres datter at hun er elsket og at hun er noget ganske særligt. Når hun ser dig sidde med de små, og der ikke er plads til hende på skødet, så vil hun føle sig overset. Det er derfor vigtigt at være ekstra opmærksom på hende og fortælle hende, hvor dejlig hun er og naturligvis lade hende "sidde hos", når der er mulighed for det.
Aftal med de gæster som kommer på besøg, at de først og fremmet hilser på storesøster og også har gaver med til hende. Det vil være svært for hende at se de små modtage gaver og opmærksomhed, når det altid har været hende der fik først. I princippet er de små jo ligeglade, men det er hun ikke.
Jeg synes det lyder som en rigtig god idé at hun er hjemme, når du kommer hjem og hvis du har overskud til at have hende hjemme i begyndelsen, så kan det være en fordel; men nogle gange reagerer barnet også ved gerne at ville af sted, og så skal hun naturligvis have lov til det. Lyt til hende og prøv at forstå hende.
Forsøg ikke at have for mange forventninger til hvordan det vil være eller hvordan hun vil reagere, det er bestemt ikke sikkert at hun reagere som I tænker. Lad vær med at bekymre dig, men tag tingene når de kommer. Det er altid svært at forestille sig, hvad der sker, før man står i situationen.
Jeg vil foreslå dig at læse bogen "Søskende - sygelig strid eller kærlig konkurrence", som er omtalt i bogguide.
Held og lykke med det hele og et stort tillykke med graviditeten.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

