Svar: Vågner tidligt - 15 mdr.
Kære BC
Det er dejligt at det går så godt med din datter og at hun trives i vuggestuen. Du har fuldstændig ret i at det er en udviklingsfase hun skal igennem lige nu og at der sandsynligvis kommer flere urolige nætter når hun bliver 1½ år (så er du forberedt)...:o)
Det er uholdbart at hun vågner allerede kl. 04, det er bare meget tidligt og det kan jeg godt forstå du synes er hårdt. Hjælper det at få noget at drikke? Vil det hjælpe at hun kommer ind og sover videre hos jer? Det er umiddelbart det I kan gøre.
Hvis hun drømmer og vågner af dette, så vil det at få lidt vand nogle gange få hende tilbage til virkeligheden og få hende til at slappe af, så kan hun atter puttes og lade roen komme over sig og sove videre. Hvis hun er utryg og vågner på grund af dette, så hjælper det at komme ind til mor og far. Når hun ser at I sover og I stille og roligt ...
... fortæller hende at hun skal lægge sig ned og lukke øjnene, så vil hun forstå at I ikke skal lege nu og hun skal gøre som I gør.
Hvis hun vågner fordi hun er udsovet... så lyder det lidt utroligt i forhold til hendes alder, men I er så nødt til at se på hvad tid hun sover i løbet af dagen. Det vil være normalt med en længere middagslur, ofte på et par timer og den skal naturligvis ikke ligge alt for sent, da hun så ikke vil kunne sove om natten. Det lyder dog heller ikke til at være tilfældet, da hun jo hentes omkring kl. 15.
I må forsøge at holde hende lidt vågen om formiddagen selvom hun er dødtræt, når hun står så tidligt op, for at se om I så kan ændre lidt på hendes rytme og biologiske ur... Det er vigtigt for at hun ikke bytter rundt på nat og dag, at hun er vågen, når hun skal være vågen og sover, når hun skal sove.
Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

