Svar: Spørgsmål om mad og sovevaner
Hej med dig
Det kan godt være en udmærket idé at I begynder at tilbyde jeres datter mad ca hver 3 time, så hun fortsat kan få lov til at sove igennem om natten. Det skal nydes, at I alle får jeres nattesøvn. Det kommer dog helt an på situationen og hvad hun siger til det. Alternativet er at give hende lidt ekstra mælk i flasken hver gang, så du bibeholde de 4 timer imellem hvert måltid, men så får hende til at spise lidt ekstra hver gang.
Først omkring 4 måneders alderen plejer jeg at sige, at man kan have en mere fast rytme, men når det er sagt, så er det jo også sådan at børn som får flaske ofte er lettere at give en fast rytme end børn som ammes og det er jo en stor fordel hos jer. Derfor kan du godt så småt begynde at kigge lidt på klokken, når du vurderer, hvorvidt du skal tilbyde hende mad eller ej, samtidig med at hun jo også stadig skal have lov til at være selvstyrende. Det er jo heller ikke sjovt at få stukket en flaske i munden, hvis man ikke er sulten og i værste fald kan det få hende til at afvise flasken helt... Hun må således ikke presses til at spise, så er det bedre at være fleksibel. Så I må forsøge jer lidt frem og finde ud af, hvad der mon virker bedst for jer:o)
I kan derimod godt indføre et fast putteritual. Det vil være rigtig godt at begynde at gøre tingene på en bestemt måde, putte med sut, sutteklud, kærtegn, en sang osv. samme måde aften efter aften. Genkendelighed giver tryghed og det er rigtig fint at I begynder på dette allerede nu.
Hun SKAL ikke have flaske sammen med putning, men børn ...
... sover ofte bedst, hvis de er mætte. Det betyder altså noget at de ikke går sultne i seng og hvis det er 3 timer siden hun har fået mad sidst, så ja, - så synes jeg at hun skal have en ny flaske - f.eks, kl. 17 og kl. 20. Men hvis hun nu har fået en flaske kl. 19 og hun så er skiftet, I har leget lidt og hun så viser træthedstegn kl. 20, så kan I godt prøve at putte hende uden flasken og bare med en sut og en sutteklud.
Med hensyn til at lære at sove, så er det en balance. For det første skal hun forbinde det at sove med noget trygt og rart og det gør hun nu, hvor hun sover i liften. Hun bliver dog ikke mindre og derfor vokser hun ud af sin lift på et tidspunkt. Det vil derfor være en udmærket idé at lære hende at sove direkte i sin seng eller vugge. Til at begynde med kan I evt. stille liften i vuggen så hun vender sig mere til stedet, men ellers vil det være godt at I putter hende direkte der, hvor I gerne vil lære hende at sove.
Forlag til en døgnrytme er lidt svært, så længe hun ikke er så gammel, men et umiddelbart skud kunne se nogen lunde således ud:
Tidlig morgen 05-06: Flaske
Formiddag 09-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 13-13.30: Flaske og puttes til middagslur
Sen eftermiddag 17: Flaske og puttes til sen lur
Aften 20-21: Flaske og puttes til natten
Sen aften 24: Flaske
Nat 24-05/06: Evt. flaske, det lyder som om at jeres pige godt kan klare sig uden denne selvom hun ikke er så gammel. I må forsøge jer lidt frem.
Fortsat held og lykke, håber I hermed er hjulpet lidt videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

