Annonce

Annonce

Svar: Sovevaner - 4 år


2. juni 2003

Kategori:
Alder:
4 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Sikke et dilemma,- for hun har jo ret din datter. Selvfølgelig skal børn, der er bange ikke ligge alene og når vi som voksne synes at det er rart at ligge sammen, så synes børnene det jo bestemt også. Alle har brug for nærhed og tryghed uanset alder og jeg mener derfor ikke, at I har en forkert holdning. Vær glad for at I har en datter, der i en alder af kun 4 år, så fint kan beskrive med ord at hun har et behov.

Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af at det ikke på nuværende tidspunkt er et problem, men at du er urolig for fremtiden. Umiddelbart behøver din datter ikke at flytte ud af soveværelset fordi der kommer en lille ny. Hun kan jo stadig blive flyttet over i sin egen seng og efter et par nætter har hun vænnet sig til at den lille måske græder lidt i løbet af natten og hun vil ikke vågne af det.

Der kan dog godt være andre grunde til at man synes at børnene skal ud af soveværelset, når de når en vis alder. Det er derfor vigtigt at du og din mand træffer en fælles beslutning om, hvad I inderst inde har mest lyst til. Hvis I har det bedst som det er nu, så ser jeg ingen problemer i dette og det er det der virker for jeres ...


Annonce

... familie, men hvis I beslutter jer for, at hun skal ind på sit eget værelse, så er det nok mest hensigtsmæssigt at gøre det nu i god tid inden den lille ny kommer.

Benyt lejligheden til at få lavet et "storesøster-værelse", med pynt, nips og hvad piger i hendes alder ellers elsker. Gør værelset hyggeligt efter hendes ønsker. Køb eventuelt selvlysende stjerner eller lignende til at sætte op i loftet og også en sød lampe, der kan være tændt om natten, så hun kan se hvor hun er og finde ind til jer, hvis hun vågner.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Mange børn har mareridt og man skal selvfølgelig altid være opmærksom på om hun har set noget i f.eks. fjernsynet, der kan være medvirkende årsag. Mange børn drømmer også om en bestemt uhyggelig figur, der kan optræde fast i deres drømme. For nogle børn kan det hjælpe at give figuren et navn. Derved afmystificeres figuren/uhyret og er ikke længere så farlig.

En middelvej for jer kunne måske også være at lade jeres datter falde i søvn i jeres seng og så, når hun sover, flytte hende ind i sin egen seng på værelset. Hvis hun vågner hen på morgenstunden kan hun jo komme ind til jer igen.

Held og lykke med familieforøgelsen til august.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!

Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)

Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.


Annonce