Annonce

Annonce

Brev:

Vægtstagnation og fægtende arme


31. oktober 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Vægtstagnation og fægtende arme

Kære Helen,

Tusind tak for dit gode svar vedrørende skemad og afføring. Din kommentar omkring Seamus’ vægtstagnation fik mig til at tænke.

Hvorfor er overgangen til skemad ofte forbundet med vægtstagnation? De burde jo både få i pose og sæk, så hvorfor stagnation?

Han er blevet slem til kun at spise kort tid ad gangen og har desuden travlt med alle mulige andre ting under amning (ikke ved skemad!) Han skal charme moderen, grine, kigge på alverdens ting etc. Han er en hurtig-spiser (det er han nødt til for at følge med), så han tømmer normalt et bryst med mælkeknuder på 7-8 minutter. Den sidste tid har det været svært at få ham til at spise mere end 3-4 min. Det betyder jo, at han måske kun har fået den tynde mælk. Tror du dette er årsagen til hans stagnation?

Jeg har prøvet trix’et med at lægge ham omvendt til samme bryst de sidste par dage, og den hopper han som regel på og spiser noget mere ad gangen. Det har betydet, at der nu går lidt længere tid mellem måltiderne (3 timer - hurra).

Hans afføring er lidt mere fast og “klistret” end da han kun fik modermælk, men stadig blød - tror du alligevel det kan være forstoppelse - hvis hele “systemet“ går ...


Annonce

... langsommere og ophober sig lidt?

Mens jeg er i gang, har jeg lige et spørgsmål mere. Seamus er en meget aktiv, stærk og glad dreng. Han har lært at falde i søvn selv efter principperne i “godnat og sov godt” - dog i en noget tillempet form, hvor jeg aldrig er ude af lokalet mere end 2 minutter, hvis han er ked af det. Jeg tager ham desuden også op, hvis han græder, fordi han er ked af det. Det gik let og smertefrit, og han er rigtig god til at falde i søvn selv. Problemet er, at han er meget urolig og fægter med armene, når han skal falde ind i søvnen, - eller i løbet af natten, når søvnen bliver let (han forstyrrer sig selv og os andre). Han vågner rolig og glad.

Jeg har forsøgt med svøb, men det bliver han for det meste meget vred over, så det er ikke løsningen. Har du nogen forklaringer på dette fænomen?

Jeg burde måske også lige fortælle, at Seamus sover godt og roligt fra 19 til 05 - dog afbrudt af en masse mad, som holder de fægtende arme i ro.

Kl. 05 starter de fægtende arme for alvor, og kører on and off til vi står op ved 7 tiden. Om dagen sover han normalt 3 gange af 30-45 minutters varighed. Han tager aldrig en god lang lur om dagen.

Mange hilsner
Bonnie

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce