Svar: Hjælp - nedløbsrefleksen svigter os
Kære Lisbeth
Tak for dine søde ord:o)
Lad mig lige slå fast en gang for alle, at det er en udbredt misforståelse at man kan springe et brystmåltid over og erstatte med en flaske i håb om at "brystet så fyldes" til næste amning. Når man springer et brystmåltid over, så nedsættes mælkeproduktionen. Sådan er det.
Det betyder altså at hvis du dropper endnu en amning, så nedsættes mælkemængden yderligere og det er vel ikke det du ønsker?:o)
Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal forstå din beskrivelse af, hvad der sker. Du skriver at hun sutter og sutter og du malker og malker, der går 20 minutter før det løber, men at der kommer fine stråler - måske er det bare mig der er lidt langsom i opfattelsen?!;o)
Gør du ikke det at du lægger hende til? Hvis hun så sutter og sutter, får hun så ikke noget? Vi må gå ud fra at hvis hun gider ligge og sutte, så får hun også noget, eller ville hun blive gal. Hvis du malker ud, når hun har suttet, så er der jo ikke noget at malke ud? Emma stimulerer og tømmer jo dit bryst meget bedre end en malkemaskine. Der kan jo også ske det, at du blokerer over for malkemaskinen. Det er jo meget normalt. Det er jo helt sikkert ikke så spændende og dejligt at sidde med den i forhold til at have sin prinsesse liggende.
Så vidt jeg husker så ...
... har du en syntocinon-spray liggende? Kunne du ikke forsøge at tage et pust i hvert næsebor før amning?
Derudover så har du måske være lidt mere stresset de sidste dage, der skal jo ikke så meget til at mælken ikke flyder så let. Sørg for at få hvilet dig, at få mad og drikke og hvis du føler at mælkemængden er ved at svinde, så læg Emma til en ekstra gang eller forsøg med malkemaskinen. Gerne på et tidspunkt her i løbet af formiddagen idag.
Og søde Lisbeth - jeg har sagt det til dig masser af gange, men det kan naturligvis ikke siges for lidt - du gør det simpelthen så godt, du har kæmpet så længe og kæmper stadig, hvad mere kan man forlange! Nu er Emma snart 6 mdr. og gør det så noget hvis hun skal have en flaske? Det kan jo heller ikke nytte noget at ingen af jer får sovet om natten. I har begge brug for en sammenhængende søvn. Søvn betyder meget for at kunne finde overskudet i løbet af dagen.
Jeg synes ikke det er omsonst at lægge Emma til en ekstra gang for at få stimuleret til mere mælk, hvis du virkelig gerne vil amme, hun er godt nok knap 6 mdr. men stadig en lille pige. Men det er heller ikke en fiasko at give hende en flaske i stedet, når det er nødvendigt, som nu i nat:o)
Tag det roligt og forsøg nu også at nyde at du er mor til den yndigste lille trold:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder

