Svar: Ble stop
Hej med dig
Jeg synes ikke I skal tage renligheden op og bleen af jeres dreng, før han selv kommer og meddeler at det vil han gerne. Jeg synes derimod at I skal gøre det helt legalt at gå med ble og faktisk mere holde fokus på dette og at det er okay.
Der er ingen tvivl om at jeres dreng godt ved at I gerne vil have ham renlig og som udgangspunkt vil børn jo gerne gøre det, de ved gør deres forældre glade og stolte af dem. Derfor siger han også ligeså stille at han godt vil gå uden ble - han ved jo at det er det I gerne vil høre.
Jeg holder dog fast i at jeres dreng har bedre af og får mere selvværd ved en succesoplevelse med en tør ble, end gentagende våde og snavsede bukser og jeg synes det er synd at I har så meget fokus på renlighed.
Jeg tror ikke på at bleen bliver en hvilepude eller at den gør ham doven. De andre børn i børnehaven vil sandsynligvis også på et tidspunkt begynde at nævne noget om at han bruger ble osv. så han skal nok blive gjort opmærksom på det fra andre steder - det er ikke noget I som forældre skal gøre noget i lige nu.
Det er en svær årstid at træne renlighed, det er næsten dømt til at mislykkes. At få en flyverdragt af og nå på toilettet, det er håbløst. Der går ikke mange sekunder fra han mærker at han skal, til ...
... det kommer og der er simpelthen ikke tid nok. Så for mig at se, så er det ikke nu at I skal tage denne kamp, tværtimod. Glem det for en periode, lad være med at have fokus på det, vis ham at han er god nok som han er og han behøver slet ikke blive renlig nu og giv ham så en ble på.
Den dag, hvor han så selv kommer og siger at han vil have den af, så lav en aftale med ham om, at han så skal forsøge at sige til inden han skal på toilettet. Uheld kan ske, men når man kommer og meddeler at man vil forsøge, så skal man også støttes i dette og når man så har en alder som han, så skal man naturligvis gå på toilettet inden man går ud og leger, inden man spiser osv. så I på den måde hjælper ham videre. En dreng på den alder, kan man jo godt lave sådanne aftaler med og er han parat er han også parat til aftaler, men det lyder han ikke til at være endnu.
Og I har ret i at han jo skal kunne se fordelen ved at gå på toilettet - han skal selv føle at det er ubehageligt med afføring og våde bukser. Derudover skal han jo nå til en beslutning om at han vil det her, "nu er jeg så stor at jeg ikke vil have ble på mere" og så er det jo også det fysiologiske aspekt, - han skal rent fysiologisk være parat.
Fortsat held og lykke, håber at I hermed har fået lidt mere ro på.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

