Svar: Søvn - 8 mdr.
Kære Victor og Charlotte
Nu hvor Victor er blevet 8 måneder er det vigtigt at han begynder at få meget mere familiemad og små hyppige måltider. Flaske behøver han ca 3 gange dagligt, dog skal I være sikre på ath an får de 400ml som dækker hans jernbehov, hvis han ikke kan nå op på dette via 3 flasker, så vil det være godt at give ham 4 flasker - eller alternativt bibeholde 3 flasker og så supplere op ved at give ham ekstra mme i maden. Problemet her er dog at han jo netop skal til at spise mere familiemad og I drikker jo ikke mme...:o)
En alderssvarende dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen kl. 5.00/0.66: Flaske med mme
Morgen kl. 7:00-8:00: Havregrød lavet med sødmælk, vand af kop. Jeg synes det er vigtigt at han får sin morgengrød uanset om han er hjemme eller i dagpleje. Hvis I ikke har tid til at give ham grøden når han skal afleveres, så må I aftale med dagplejer at han spiser sin morgenmad hos hende.
Formiddag 9.30: ½ banan eller anden frugt, mos eller frisk frugt at sidde med, en ½ bolle eller lignende i hånden. Vand af kop
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Rugbrødsmad evt. varm mad, grøntsagsmos, stille og roligt begynde med mere og mere familiemad, rester fra aftensmaden, godt kogte pastaskruer, indmaden af en frikadelle osv. Fortsat både mos og mad i stykker, så han bliver godt mæt, vand af kop
Puttes til middagslur
Eftermiddag 15: Frugt, frugtmos med mælk på, ½ bolle med smør, en lille portion tykmælk eller lignende i takt med at han nærmer sig 9 måneder ellers flaske
Sen eftermiddag skal I ikke regne med at han sover, de fleste børn på Victors alder powernapper ikke længere på dette tidspunkt, men nøjes med to lure dagligt.
Aften kl. 17:30-18:00: Mere og mere familiemad, han må få stort set alt hvad I spiser og udgangspunktet skal være jeres mad. Det vil sige pasta og kødsovs, ris med sovs - boller i karry, frikadeller og flødekartofler, kartoffelmos og millionbøf, laks og ...
... stuvet spinat osv. Det er vigtigt at I her også giver ham både mad i stykker og mos, samtidig skal maden smage af noget, han skal have jeres mad, der er krydet, med lidt sovs osv. Vand af kop.
Puttes til natten 19.30-20: Med en flaske (vælling eller mme, begge dele tæller med i mælkeindtaget)
Sen aften kl. 22-23: Flaske med mme, alt efter hvor meget han har fået i løbet af dagen.
Nat 24-06: Så vidt muligt ikke noget.
Victor er i separationsfasen og samtidig er han også motorisk rigtig godt igang. Han er begyndt at kravle, stiller sig op på alle fire, han sætter sig, han rejser sig osv og han øver sig både dag og nat - både vågen og sovende. Han har derfor en naturlig fysisk uro, som gør at han har svært ved at slappe af. Jo mere han øver sig om dagen, jo bedre bliver han til det og jo mere han mestrer det og øver sig om dagen, jo mere ro vil der efterhånden komme på ham om natten. Indtil han mestrer dette, så må I hjælpe ham med at blive lagt i en god stilling, så han atter finder roen (selvom det er kortvarigt) og så putte ham igen og igen og igen, bare hjælpe til stillingsskift.
At han er i separationsfasen betyder også at I oplever ham mere pylret om dagen og generelt lidt mere tryghedssøgende. Det er sådan det er og det bedste I kan gøre er at give ham al den kontakt som han søger og beder om. For at turde bevæge sig ud i verden har han behov for den trygge base, lige tjekke tilbage at I er der, hen og have en knus for så at kravle lidt videre igen.
At han er så meget mere mobil samtidig med at han også udvikler sig mentalt betyder at han oplever meget mere og derfor også drømmer mere. At han således sover mere uroligt i øjeblikket er en naturlig del af hans udvikling. I må give ham den omsorg I kan og være der for ham så meget som muligt, putte ham igen, når han ikke selv kan komme videre i søvnen, men samtidig også forsøge at lade ham selv finde ud af det. Og så arbejder tiden for jer:o)
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

