Annonce

Annonce

Svar: Sygdom og spisevægring - 10 mdr.


2. november 2007

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Mette-Marie

Dejligt at høre at du har fået sat produktionen igang igen, især da Oskar jo nyder dette nu, hvor han har været syg:o) Det går altid lidt tilbage med de gode vaner, når børnene bliver syge og her tænker jeg både på de gode spisevaner og sovevaner. Det gik lige så godt og man var lige kommet ind i en rutine og rytme og så bliver barnet syg og det hele vælter...

Det er sådan det er og det er helt okay, man skal jo ikke være rigid. Men samtidig er det dog også vigtigt, at man stille og roligt forsøger at komme tilbage til de gamle rutiner igen og her bla. at få skruet amningen ned, så indtaget igen bliver alderssvarende. Det er naturligt at jeres dreng helst indtager mælk - hvis han har lidt hoste, slim osv. så er lun mælk rart at drikke. Samtidig er det let tilgængeligt, det kræver ikke noget særligt at indtage og det giver en ro i maven. Og så er det jo noget han kender, så mælken er tryg og rar for ham.

Men det er vigtigt, at I holder øje med at han ikke nu indtager for meget. Børn kan faktisk gå hen og blive det man kalder mælkedrankere, hvor de simpelthen indtager så meget mælk, at der ikke er plads til anden mad. Forsøg derfor at holde amningen på et minimum, det vil sige max 2 gange dagligt og derudover kan han få en lille smule sødmælk af en kop 1-2 gange dagligt eller en lille portion tykmælk 1 gang dagligt. Det han i øvrigt skal drikke er vand.

Og så skal I naturligvis give ham noget af den mad, som I ved han godt kan lide og mad som I tænker er rar at få, hvis man har lidt ondt i halsen. Det kan være rart at få lidt grød, lidt tykmælk med frugtmos, lidt frisk frugt, agurk, lyst brød (blødt brød dog stadig med lidt fibre), pasta, ris og lignende. Det kan være rart at få hjælp til at spise, smage lidt fra mors og fars tallerken, sidde lidt på skødet imens man spiser osv.

Det skal være hyggeligt og rart at spise og I skal så vidt muligt spise sammen. Lad være med at gøre et stort nummer ud af at maden skubbes væk og munden knibes sammen, dette hører også alderen til og det er vigtigt at I ikke giver jeres dreng særlig opmærksomhed ...


Annonce

... i den forbindelse. Så forsøg at tage det så roligt som overhovedet muligt. Tilbyd ham mad og det der glider ned er godt, lad være at fokusere på det som ikke gør. Lidt er bedre end ingenting.

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen: Havregrød, øllebrød. Mælk af kop.

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, banan eller anden frisk frugt, vand at drikke.

Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg - leverpostej, sildepostej, grøntsagsmos kan bruges på brød, avokado. Tilbehør af ærter, majs, gulerod, peberfrugt. Vand af kop.
Der er intet i vejen for at tilbyde ham lidt af aftensmaden, hvis I har lidt rester tilbage. Det kan være lidt kylling, frikadelle, pasta der kan varmes lidt igen og lignende.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Eftermiddag: En lille skål tykmælk med lidt frugtmos eller frisk frugt/bær, rugbrødsdrys eller lignende. ½ bolle med smør og måske lidt ost eller en lille smule marmelade. Vand af kop

Før aftensmad: Et lille fad med lidt agurker, ærter, majs, peberfrugt, gulerod og lignende. Om eftermiddagen er børn ofte sultne og pylrede og det er vigtigt lige her i 'ulvetimen' at give ham noget sundt.

Aften: Serveres samme mad som I spiser, ris, pasta, kød, fisk, forskellige grøntsager. Han kan spise det hele uden problemer. Han kan få en portion frugtgrød med mælk til dessert og drikke vand af kop. Sovs moses sammen med kartofler og hjælp ham med det, lad ham smage fra jeres tallerken. Han skal have noget som gives med ske/gaffel og noget som han selv spiser med fingrene eller gaffel.

Til natten: Ammes og puttes herefter

Så som I kan se, så anbefaler jeg altså at I forsøger at følge en alderssvarende plan, hvad angår tilbuddet om mad og også tilbuddet om mælk. Vær opmærksom på at amning, sødmælk, udmalket mælk, tykmælk osv. ikke kommer til at udgøre for stor en del af dagens indtag og se om det så ikke vil være med til at give lidt appetit igen. Og så skal I også være opmærksomme på at det at lukke munden og dreje hovedet væk, hører alderen til og det er vigtigt ikke at give dette for meget opmærksomhed.

Fortsat held og lykke og rigtig god bedring med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce