Annonce

Annonce

Svar: Mælk nok og jerndråber


2. november 2007

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Trine

Vælling tæller med i mælkeregnskabet og når du skal beregne Nicholas indtag af mælk, så skal du se på alt det mælk han får - altså både den mælk han drikker af flaske og den mælk han får via maden han spiser.

Nu hvor han bliver 9 måneder gammel, så må han meget gerne begynde at få lidt tykmælk eller lignende og komælk kan således begynde at udgøre en større del af hans indtag. Samtidig skal han også have mere og mere af jeres mad og vil således også få lidt mælk via sovs, ost osv.

Hvis du sørger for at Nicholas får 400ml mme/vælling dagligt, så er hans jernbehov dækket ind og ved siden af dette kan du så amme 1 eller 2 gange eller give lidt surmælksprodukt f.eks. om eftermiddagen... så er han i hvert fald rigeligt dækket ind, måske han næsten får lidt for meget. Hvis ikke du når op på de 400ml mme/vælling dagligt, så er det rigtigt, at han skal have sit jerntilskud ved siden af. Jeg vil anbefale dig at købe 'Babyfer' som er et smagsneutralt jernpulver, der drysses ud over en spiseskefuld frugtmos. Frugtmos fremmer optagelsen og Babyfer smager ikke dårligt på samme måde som Glyciferdråberne gør.

En dagsplan for et 9 måneders barn kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske med MME eller amning

Morgen: Havregrød lavet på sødmælk, vand af kop

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frisk frugt eller lidt frugtmos (evt. med babyfer). Vand af kop

Puttes til formiddagslur

Frokost kl. ca 12: Rugbrødshapsere ...


Annonce

... med smørbart pålæg og ved siden af grøntsagsmos. Grøntsagsmos kan også kommes på brødet som pålæg. Tilbyd også meget gerne rester fra aftensmaden som små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer osv. og i takt med at han bliver bedre og bedre til at tygge, så må du meget gerne koge lidt majs, ærter og gulerod som han med pincetgrebet kan øve sig i at spise. Vand af kop.

Puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30: En lille portion tykmælk eller lignende med lidt frugtmos, ½ banan, rugbrødsdrys og/eller frisk frugt eller bær, vand af kop

Før aftensmad ca kl. 16.30-17: En tallerken med lidt forskelligt grønt, kogte ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt, avokado og lignende. Lad børnene sidde sammen ved bordet og spise sammen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Mere og mere familiemad, igen forsøge at have noget som er godt moset og noget som er i stykker og separat. Han må få stort set det hele af den mad I spiser, kød, fisk, ris, pasta, sovs, kartofler, grøntsager. Slut evt. af med en portion frugtgrød med lidt mælk på eller lidt frisk frugt

Puttes til natten 19.30-20 med en flaske mme, vælling eller amning.

Sen aften 23-24: Kan efterhånden sandsynligvis springes over og kan den ikke, så fred være med det. Her kan I så overveje om I skal fortsætte med vællingen, det kan I jo godt, hvis du f.eks. har ammet til natten.

Jeg håber at ovenstående giver dig en idé om hvordan en dag kan se ud, så Nicholas får både mælk og mad nok. Fortsat held og lykke og rigtig god søndag:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce