Brev:
Ammestop af min skønne datter

Kære Helen…
Først og fremmest, tak for en skøn side….
Nu har jeg virkelig brug for et råd fra dig angående min skønne datter på snart 14 måneder.
Hun blev født ved planlagt kejsersnit i uge 38+5.
Hun er har lige fra fødslen været et sensitivt barn og har aldrig sovet alene. Hun har indtil hun var ca. 10 måneder, dirret og skreeeeeget helt utrøsteligt hvis hun ikke havde "kontakt" til mig. Nu går det lidt bedre og hun kan nu tulle rundt i huset og lege lidt på egen hånd -- men jeg skal dog helst være i hendes synsfelt. Ellers kommer hun pivende efter mig.
Barnevognen sover hun i når jeg putter hende deri efter amning -sovende - og hun vågner derefter efter blot 30 min. Jeg ammer stadig 3 gange dagligt + om natten efter "behov". Har ammet hende fuldt ud til hun var 5 måneder - i dag spiser hun varieret og den samme mad som resten af familien og er meget interesseret i maden. Men hun sætter stor pris på stadig at bli' ammet - i øvrigt den ENESTE måde vi kan få hende til at sove på!!! (jeg har i øvrigt intet problem med stadig at amme - men vil gerne stoppe snart)
Hun er en glad pige i dagtimerne, men bliver let irriteret og er meget følsom overfor forandringer. (en high-need baby???) Det kan udløse et kæmpe grådanfald og hun bruger lang tid på at "acceptere" forandringen på trods af, at vi er meget ude blandt familie og venner. Hun fik betegnelsen "kolikbarn" fra nyfødt og frem til hun var ca. 4 måneder, hvor hun "lærte" at bøvse, det hjalp, men da var de dårlige sove vaner allerede vel etableret, hun sov kun på armen, ved mit bryst eller i sengen på fars mave. Og vi som forældre har STADIG ikke formået at få vendt de dårlige vaner….
I dag er hun stadig meget let at overstimulere, det er en hårfin grænse imellem for lidt stimulation og for meget. Blir hun overstimuleret er hun svær at få trøstet, selv om vi forsøger at ...
... berolige hende med kærtegn, kys og blide bevægelser... Hun er alderssvarende udviklet, kravlede da hun var 10 måneder og gik som 1 årig. Hun snakker meget, kan ca. 20-25 ord/dyre lyde som hun siger både på opfordring og på eget initiativ.
Hun har aldrig brugt sut, ej hellere sutteflaske. Har hun behov for trøst, er det ved mit bryst hun falder til ro -- intet andet hjælper!! Hun sover fint om natten (sover fra 20-08) HVIS hun altså ligger i "smørhullet" og kan mærke mig. Det betyder så, at herhjemme går jeg i seng kl. 20!!!!!
Har prøvet at søge råd hos min sundhedsplejerske + ammerådgivningen, men holdningen jeg har mødt hos dem er meget "at hun selv siger fra en dag når hun ikke gider amme mere…" Den holdning er rigtig fin, men jeg savner snart at få min krop igen…
Hvordan får vi vores ellers glade og store pige (78cm. 11kg) til at sove alene UDEN at det bliver med brystet i munden? Vi har forsøgt utallige gange efter "godnat og sov godt princippet"... men ÅÅÅH, det var ingen succes, hun skreg i flere timer!!
Hvordan lærer vi hende at indsovningen ikke nødvendigvis er forbundet med amning??? Så farmand også kan komme til at putte…? (vores aftenritual er: aftensmad, lidt stille leg, bad med far, putten i sengen og amning i søvn..) Vi vil hellere bruge længere tid på at lære hende det, end at hun græder sig i søvn. Det er hun alt for følsom til (og jeg kan hellere ikke holde det ud….)
Ville det være en ide at lære hende at bruge sut så hun har den som trøst i stedet for mit bryst??
Ja, dette blev et langt brev, men jeg ved ikke hvilke informationer der er vigtige for dig.
Vi vil kun vores datter det bedste, men synes samtidig at det er vigtigt at acceptere at hun er meget, meget følsom…. Men samtidig har vi et lille håb om, at vi til jul har et barn der ikke bli’r ammet længere?
Har du mon et godt råd til os?
-- Anne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.