Brev:
Langsigtet plan for søvn

Hej
Jeg har lidt brug for en længere sigtet plan for, hvordan vores søn på et tidspunkt sover i sin egen seng. Indtil nu er han faldet i søvn i vores og vi har så flyttet ham over i hans egen. Det er egentlig gået ok... men men...
Grundet sygdom har jeg og min mand ikke haft overskuddet til at gennemføre dette hver aften. Vores prioritet har i en periode heddet "en god nats søvn" først og fremmest - dernæst sove i egen seng. Dog har jeg været obs på at vores søn ikke er faldet i søvn ved brystet - dvs. fjernet brystvorten i tide... Han kan nu godt vågne op, se at jeg ligger ved siden af, og så selv falde i helt i søvn. Ligger jeg så ikke ved siden af - så kalder han på mig...
Pt. sover han så i vores seng, og det går faktisk ok. Hverken min mand eller jeg er synderligt generet af det, og vi får alle vores søvn, og vores privatliv fungerer. Vores søn vågner kun en gang mellem kl. 24-06 og skal ammes. Han ligger ved siden af mig oppe ved hovedet, med sin egen dyne, og sover enten på siden eller ryggen. Han er ikke specielt urolig om natten, så jeg mærker ikke meget til ham. Han kan ikke falde på gulvet.
Vi er lige flyttet i en større lejlighed og har nu fået så meget plads at vores søn kan få sit eget værelse, og her er vores mål at vi kan putte ham derinde og at han så også sover hele ...
... natten derinde... Målet for fremtiden - men det kræver en plan, som jeg håber du kan hjælpe med.
Om dagen sover vores søn 2 lurer af 1-2 timers varighed - nogen gange en powernap sidst på dagen, hvis formiddagsluren kun har været 1 time. Han får grød og mos 3 gange dagligt, og spiser ok. Han er ikke den store spiser, men spiser nok 1 dl til hvert måltid. Han får vand eller evt. mme at drikke til, men primært vand.
Min mand møder kl. 4, så vores "sengetid" ligger omkring kl. 20 - jeg er nogen gange oppe til kl. 21, men det sidste stykke tid har energien ikke været der.
Vores søn er meget trygheds-, kontakt- og nærhedskrævende. Han befinder sig bedst i mine arme (eller hos far) og kræver meget opmærksomhed af os. Han kan dog i kortere tid godt beskæftige sig selv. Motorisk er han begyndt at trille/krybe og kan sidde selv uden støtte (med rank ryg). Han er allerede begyndt at bruge pincet-greb på små genstande.
Han har ingen problemer med mange indtryk, dog vælger han de mennesker han vil have tæt på med omhu. Nogen mennesker får det helt store smil - ved andre stikker han i et hyl...
Jeg ammer mellem 4-6 gange i døgnet alt efter appetit.
Jeg ved ikke om du har behov for disse oplysninger - men nu har du dem...
Håber du kan hjælpe os med at nå vores mål...
Med venlig hilsen
Gitte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder