Svar: Ændret spisetider, sovevaner og brug af bæresele
Kære SM
Det lyder som om at din lille dreng nu har fået reguleret mælken ind og derfor spiser godt og sover lidt længere tid af gange og det er rigtig fint. Du må fortsat gerne holde lidt gang i ham i løbet af dagen, så han ikke sover hele dagen væk og så du er sikker på at han får 6 måltider i døgnet, om natten synes jeg dog at I skal have lov til at sove og hvis han der kan sove 5 timer, så er det jo rigtig dejligt for jer alle. Så vil han bare spise lidt hyppigere i løbet af dagen og det er fint.
Du skal være forberedt på at du så om måske 2 uger pludselig oplever en ny ændring, at han pludselig vil spise hele tiden, småklynker, virker søgende osv. og her kan du godt få fornemmelse af pludselig ikke at have mælk nok. Men det er ikke det, det handler om. Det er fordi han så er ved at være så stor, at han skal have din mælkemængde sat op og netop ved at være mere pjevset og utrøstelig så bliver han lagt mere til og du producerer mere mælk igen.
Med hensyn til bæresele, så er det sådan at der er en vis belastning på barnets rygsøjle, når barnet sidder i en sele. Derfor anbefales det at barnet sidder der kortvarigt - det vil sige 10-15 minutter af gangen i starten og i takt med at barnet bliver ældre, kan barnet så sidde der i længere og længere tid.
Til de mindste børn skal der være en nakkestøtte på bæreselen og barnet skal sidde med ansigtet drejet ind mod forældres brystkasse. Først i 3-4 måneders alderen, hvor barnet kan holde hovedet selv, kan barnet vendes, så det sidder og kigger ud på verden.
I en babyslynge ligger barnet ned og har således ikke nogen belastning på rygsøjlen. Det betyder at ...
... barnet kan ligge meget længere tid i en slynge. Hvis man ser på, hvordan barnet ligger inde i maven, så har barnet ligger krummet sammen i det man kalder fosterstilling. Denne stilling lægger små børn sig også i efter fødslen, især under søvn og det er helt naturligt og trygt for dem at ligge sådan. Når man bærer sit barn i en babyslynge, så har man mulighed for at bære barnet i denne stilling. Barnet ligger ikke på ryggen, men lidt på siden og med ryggen buet (lidt ligesom en banan), og lidt ligesom når barnet ligger i mors favn og ammes.
De familier som har meget grædende og urolige børn, vil ofte have stor glæde af at bære barnet i en slynge. Der findes et utal af modeller og man skal se sig godt for og også prøve nogle forskellige for at finde ud af, hvad dur. Men netop de meget urolige og grædende børn, har ofte glæde af en slynge, hvor de bæres rundt næsten hele tiden og har den tætte fysiske kontakt.
I de familier, hvor barnet generelt opleves som veltilpas, men hvor man en gang imellem gerne vil kunne lave noget andet imens man har barnet i favn, hvor man f.eks. har behov for at kunne give barnet en stillingsændring, hvis man er ude at handle og barnet vågner osv. så vil det være rigtig fint med en bæresele. Så kan barnet komme op af sin vogn, få lidt at spise og så blive båret rundt i selen til man har fået handlet færdig og så køres hjem igen.
Det er altså to vidt forskellige ting og meget afhængigt af, hvad man som familie synes man har behov for. Det er dejligt at jeres bedsteforældre giver jer så mange gaver... er det første barnebarn?
Fortsat held og lykke, håber du hermed er blevet lidt klogere:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

