Svar: Søvn - datter 8 mdr.
Kære Marianne
Jeres datter er nu i separationsfasen og det betyder at hun mere end nogen sinde har behov for jeres fysiske kontakt og viden om at I er der for hende, at hun ikke er ladt alene. Det er en fase hun er i og det kan godt være nødvendigt i en periode at sidde hos hende, holde hende i hånden og være mere fysisk nærværende når hun skal sove. Stille og roligt vil I så kunne begynde at gå til og fra hende igen.
Jeg synes således at det er helt okay at du forsøger at trøste hende uden brystet i første omgang og hvis dette ikke dur, så må du amme hende, men gøre det kortvarigt, så hun derefter falder til ro og sover godt.
Du skal være opmærksom på at hun i kraft af sin udvikling, om dagen godt kan have så travlt at hun ikke helt indtager den mængde mælk og mad som hun egentlig har behov for. Det er derfor meget vigtigt at du sikrer dig at hendes indtag af mad og mælk om dagen er tilstrækkeligt og at det ikke er af den grund hun vågner om natten. Hun har en alder nu, hvor hun skal indtage sit behov for næring om dagen og ikke om natten - men trygheden skal hun naturligvis have om natten, når hun har behov for det.
Det kan godt være nødvendigt i den periode at amme en lille smule hyppigere om dagen, men i givet fald først efter at hun har spist godt af den mere mættende mad.
En plan for dagen til et 8-9 måneders barn kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning
Morgen 8: Havregrød, flerkornsgrød eller lignende, vand af kop
Formiddag 9.30: ½ banan, ½ bolle med smør, ...
... frisk frugt i stykker eller måske lidt frugtmos med mælk på, vand af kop
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og ved siden af grøntsagsmos. Kogt kød eller fisk i mosen, du kan også så småt forsøge med lidt rester fra aftensmaden, det kan være godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle eller lignende, Vand af kop.
Puttes til middagslur evt. med amning
Eftermiddag 15-16: Grød, f.eks. flerkornsgrød og tæt mod de 9 måneder kan du begynde med lidt tykmælk eller lignende, med ½ banan eller anden frugtmos moset ned i. ½ bolle med smør, lidt ost i stænger, agurk, frisk frugt og lignende at sidde med selv, vand af kop.
Aften 18: Mere og mere familiemad, pasta med kødsovs, boller i karry, frikadeller og flødekartofler, laks og spinat, osv. - sovs, grøntsager som mos og i stykker, hvad I nu spiser. Gerne en portion frugtmos/frugtgrød med mælk til dessert, så hun er helt mæt, vand af kop.
Puttes til natten med en amning kl. 20-21
Sen aften 24: Evt. amning for så at sove hele natten igennem. Hvis hun kan sove uden, så er det rigtig fint, så er det godt at hun tager sit behov om dagen.
Så mit råd er altså at I gennemtænker, hvorvidt hun spiser nok i løbet af dagen og sikrer jer at det ikke er på grund af sult at hun vågner. Hvis I er sikre på det, så handler det om separationsfase og ekstra behov for tryghed og nærhed lige i øjeblikket og det skal hun naturligvis have - det er en fase, som I skal igennem.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

