Annonce

Annonce

Brev:

Det lykkedes - 4 mdr.


5. november 2007

Alder:
4 mdr.

Det lykkedes - 4 mdr.

Hej Helen

Allerførst tak for en yderst god brevkasse. Den har virkelig været guld værd gennem den tid jeg har været medlem.

Tænk dig, efter torsdag aften, helt tyndslidt, at have skrevet til dig om et råd, lykkedes det fredag at få sheiken Sofus til at tage flasken. Vi var aftenen forinden blevet enige om at starte dagen ud men et grød måltid, og så prøve flaske efter en lur. Han spiste frejdigt 1 dl grød og blev lagt ud og sove. Han sov en time og kom frisk op. Efter 15 minutter tænkte jeg nu prøver jeg lige igen og minsandten om ikke der var held i flasken. Jeg havde lagt ham fra mig på hans legetæppe, holdt ham i hånden og smilede med mine øjne og så tog han 130 ml.

Jeg blev så glad at jeg havde lyst til at løbe ud på vores stille villavej og råbe "han tog flasken". Alverdens amme/flaske tabuer er ikke eksisterende i min verden.

Resten af dagen og dagen efter drak han 110-160 ml pr. flaske. Han spiste 2-3 portioner grød, og var som han plejer. Dog var hans bleer ikke specielt våde. Men i går og i dag har han øget mængden, således at han nu tager 180-240 ml pr flaske. Bleerne er tungere end nogensinde og han er meget tilpas. Han brokker sig dog over lige at få flasken i munden og at skulle igang med at sutte på flasken, men når han først kommer igang går det fint. Er det almindeligt og ok?

Jeg er en meget lettet mor med overskud til at nyde mine dejlige unger.

Mine bryster har været ved at flække. Han er blevet ammet mellem 1-2 gange om natten, hvor han gerne har villet have brystet, så efterhånden aftager spændingen. Nu må vi se hvor længe han gider brystet om natten, men indtil videre holder jeg ved natamning, hvilket også er en lidt blidere afslutning, fysisk som psykisk, på amningen.

Jeg har været ...


Annonce

... meget opmærksom på kropskontakt da han vil ligge selv og spise af flasken. Her til aften faldt han i søvn efter at have putte hovedet ind til min hals. Mæt, træt og tæt på sin mor siddende i den gyngestol hvor jeg har ammet. Det føles umiddelbart som om visse aspekter af ammesituationen er værd at holde ved til hans nydelse.

Jeg vil lige beskrive dagen i dag for at høre din mening om mængden af mælk og mad. Interessen for grøden, som jeg kun tilbyder 2 gange dagligt, nu hvor han vil have flaske, er aftaget lidt. Dog synes jeg det er ok trods hans unge alder.

Jeg tror han nu ca vejer 8 kg. Jeg giver Nan 1.

kl. 01, ammet
kl. 04, 240 ml mme
kl. 6.20, stod op
kl. 7.15, 200 ml mme
kl. 8-10.15, sov
kl. 10.45, 1 dl grød
kl. 12, 200 ml mme
kl. 12.45-13.20, sov
kl. 14, 230 ml mme
kl. 15.15-16.20, sov
kl. 16.50, 225 ml mme
kl. 18, 10 tsk grød
kl. 19.30, 190 ml mme
Herefter nusset og lagt i seng.

Umiddelbart tror jeg han tager en del mere på hver flaske end ved hvert ammemåltid. Han er som en spærreballon, når han har spist. Han gylper ikke specielt meget. Er det for meget han tager pr. flaske? Hans stopsignaler er ret svære. Han opfører sig lidt som en høflig lille gut, der vil spise op ligegyldigt, hvor meget der er i flasken. Det føles som om det virker mest roligt at spise færdig og så først bøvse til sidst, da han som skrevet kan være lidt svær at få igang med at tage flasken. Jeg kan dog efter måltidet være helt bange for at han flyder over, så mæt han virker. Har selv tænkt om han har manglet mad i den sidste del af amningen og nu tager revance.

Det blev en lang smøre. Havde bare sådan et behov for at beskrive hvordan, og at det nu er lykkedes at vende ammekrisen. Endnu engang tak for hjælpen.

Mange hilsner Lone

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce