Svar: Vil ikke sove i løbet af dagen og spiser hele tiden
Hej med dig
Først til lykke med din lille datter:o) Jeg kan godt forstå du er frustreret og jeg synes du har gjort dig rigtig mange gode og helt relevante overvejelser.
Min umiddelbare tanke er at din datters vågenhed kan hænge sammen med flere ting: Appetitspring, alder, behov for hjælp til at koble fra og finde roen, beroliges, tryghed og så naturligvis behov for mere mad.
Du fortæller at din sundhedsplejerske forholdsvis nemt kunne få din datter til at falde til ro, da hun var hos dig sidst, men at dette er svært for dig, selvom du forsøger at gøre det samme. Det er naturligvis hårdt at opleve dette og det handler ikke om at du gør noget forkert eller at sundhedsplejersken er bedre end du er. Det handler simpelthen om at sundhedsplejersken for det første ikke lugter af mælk og for det andet ikke har nogle følelser involveret i din datter. Hun er derfor mere rolig i sin måde at gøre tingene på, hvor du naturligt bliver lidt mere stresset og urolig jo mindre din datter sover og jo mere hun spiser hos dig.
Det er meget vigtigt at din datter begynder at sove i løbet af dagen, hun har ikke godt af at være vågen i så mange timer i træk. Og da hun tager imod en flaske så vil jeg anbefale dig at du begynder at supplere din amning lidt med en flaske i løbet af dagen.
Du skal stadig lægge til brystet og lade hende spise som nu, hvor ...
... du lader hende spise færdig fra den ene side og herefter tilbyder den anden side. Og når hun så har spist der, så skal du tilbyde hende en flaske, så du er sikker på at hun er fyldt godt op og ikke er sulten. Svøb hende imens du giver hende flasken og put hende så derefter i liften eller i barnevognen som du har set sundhedsplejersken gøre.
Selvom hyppig amning er godt, så er det også vigtigt at din krop lige får en pause og du får lov til at slappe lidt af. Det er også vigtigt for din mælkeproduktion. I stedet for at amme hver time, så tænker jeg at du lige nu skal give dig selv lidt pauser imellem amningerne og dette skal du gøre ved netop at supplere med en flaske, når din datter har spist hos dig. Når hun så vågner igen, forhåbentlig først efter 1½-2 timer, så kan du atter tilbyde hende brystet. At supplere med flaske behøver således ikke være en varig ting, men kan godt være noget I lige skal praktisere i et par dage, så du får slappet af, får fornyet energi og derfor igen producerer mælk nok til din datter. Som du beskriver, har hun jo taget rigtig fint på og det er meget lidt mme, du lyder til at have givet hende:o)
Jeg tænker at far måske i weekenden kan være den som tager over og giver flasken og får lillepigen til at sove. Imens kan mor så lave lidt med storebror, eller måske selv lægge sig og hvile lidt:o) Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

