Svar: Går ikke selv og generelt en træls periode
Hej med dig
.. nej det er faktisk ikke altid nemt at være forældre, det kan være rigtig frustrerende til tider, men heldigvis er børn jo også bare så skønne og dejlige og det lyder bestemt som om at du har en rigtig dejlig filur der:o)
Lægen har sådan set ret i at det jo nok kommer - det gør det jo som regel og normalt synes jeg ikke man begynder med fysioterapeut og alt muligt andet før barnet er omkring 18 måneder. Dertil tænker jeg at det jo er jeres barn og I naturligvis skal være med i alle de ting der foregår omkring hende. En henvisning til fysioterapeut osv. bør naturligvis altid ske i samarbejde med jer.
Jeg synes forøvrigt at du skal forsøge at komme frem med det meget vigtige budskab du har: "Kan vi ikke prøve at holde fokus lidt på alt det som hun er god til istedet for det eneste hun endnu ikke kan!" for selvfølgelig skal man det.
Hvornår gik du selv og hendes far? Det er jo ofte sådan at børnene ligner os forældre. Derudover tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis I kan gynge hende. Giv hende en babygynge en af den slags hvor man sidder i et sæde/stol og så gynger frem og tilbage. Det stimulere balancecenteret i hjernen og fremmer dermed den motoriske udvikling. Du kan også tage en stor gymnastikbold og lægge hende på den og trille hende på den. Giv hende masser af luftture, I kan ...
... tage et lagen eller lignene, holde i hver sin ende, som en hængekøje og svinge hende i det - naturligvis sikre jer at I ikke taber hende og hun skal kunne lide det, men det vil være rigtig godt at I på den måde får en masse bevægelse ind i hende, det vil hjælpe hende videre. Ellers så tænker jeg som lægen at det nok skal komme og hun er som du tidligere har skrevet rigtig god til at tale og super til kommunikation.
Med hensyn til at smide maden på gulvet, så er hun jo i en alder nu, hvor hun gør det både for at se hvordan maden ryger ned, hvordan det lyder osv. men også for at se hvad reaktion hun får fra dig. Det handler altså om udvikling og undersøgelsestrang men har også et opdragelsesmæssigt aspekt. Hun forstår bedst dit nej, hvis der følger en handling med, - endten at du fjerner hende fra bordet, for så er hun færdig med at spise, eller at du fjerner tallerkenen. Det forhindrer hende ikke i at gøre det igen, men det hjælper hende til på sigt at huske at her var noget som var forkert.
Du skal imødekomme hende og ikke ignorere hende i øjeblikket. Giv hende al den kontakt og nærhed som hun ytrer ønske om og forsøg at imødekomme så godt du kan. Det handler om hendes udvikling og er et udtryk for den fase hun går igennem lige nu. Det nogen kalder for et tigerspring...
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

