Svar: Mætter MME lige så meget som MM?
Kære Hanne
Modermælkserstatning mætter normalt mere end modermælk, da halveringstiden for brystmælk er mindre end 48 minutter, hvor det for modermælkserstatning er 78 minutter. Det betyder at børn der ammes ofte spiser hyppigere, altså flere gange over et døgn, end børn der får modermælkserstatning - de kan nøjes med færre måltider.
Grunden til at du oplever din datter mere sulten og urolig efter du er begyndt med modermælkserstatning tænker jeg må hænge sammen med at hendes tarmsystem bliver mere uroligt, fordi mme er sværere at nedbryde. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper således på uroen i maven, hvorfor jeg tænker at det måske ikke så meget er et mælkebehov, men mere et suttebehov, at hun vågner og virker søgende.
Derudover kan det også tænkes at du har rigtig meget mælk til hende og at hun hos dig faktisk spiser en større mængde end hun gør på flaske - igen er det ofte også omvendt, men du skriver at hun kun spiser mellem 50-100ml af flasken inden natten, hvilket ikke umiddelbart lyder af så meget, så måske det også handler om mængden hun indtager.
Du fortæller at du ønsker at stoppe amning, men ikke hvorfor og i den forbindelse tænker jeg at du naturligvis skal overveje fordele og ulemper ved det ene contra det andet. Da hun er 7 måneder nu, så udgør mælken fortsat en ret stor del af hendes indtag, men de fleste børn vil kunne nøjes med amning eller flaske ca 4 gange dagligt og være dækket ind af dette. Igen afhænger det dog af hvor meget de drikker hver gang.
Det er meget flot og meget dejligt at jeres datter har været i stand til at sove igennem på brystmælk og det vil være godt, hvis I kan ...
... bibeholde denne vane - det er dog ikke sikkert og I har været lidt priviligerede i den retning, som du også selv skriver:o) De fleste børn vil fortsat have behov for mælk sen aften for så at kunne sove videre til næste morgen tidlig, men igen er børn forskellige og I må forsøge jer lidt frem.
Nogle børn trives rigtig godt med vælling og for andre er der ikke den store forskel på vælling eller mme. I princippet kan vælling springes over, det er således ikke noget man skal give, men igen så virker det rigtig godt for nogen. Vælling tæller med i mælkeregnskabet og kommer således ud over skemaden.
En plan for et barn på 7 måneder kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning/flaske
Morgen 08: Havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, vand af kop
Formiddag 9.30: Frisk frugt at sidde med i hånden, evt. lidt frugtmos, brødskorper eller lignende
Evt. ammes/flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, sidder igen med lidt brødskorper, agurkestykker og lignende i hånden selv, vand af kop
Evt. ammes/flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30-16: Grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop. Igen sidde med lidt i hånden selv.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød og fisk, mere og mere familiemad, kogte blomkåls- og broccolibuketter, kartoffelbåde og lignende i hånden, vand af kop
Puttes til natten 19.30-20: Amning/flaske
Sen aften 23: Evt. flaske
Nat 24-06: Så vidt muligt ikke noget.
Som sagt er ca 4 amninger/flaske ofte passende i 7 måneders alderen og du må se hvornår det passer bedst ind i dagen, tiderne for lur, skemad osv. Jeg håber at ovenstående giver dig lidt idéer. Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

