Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til at løse søvntortur


7. november 2007

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære desparate mor

Jeg kan godt forstå at du har behov for nattesøvn og at du synes det er hårdt at blive vækket så mange gange.

Min umiddelbare tanke, når jeg ser dagsplanen, så tænker jeg at du måske kan forsøge at amme lidt mere i løbet af dagen og fortsætte med at give din datter skemad 2 gange dagligt. Derudover tænker jeg at grunden til at din datter vågner så hyppigt, handler om hendes alder. Hun har en naturlig motorisk uro, som gør at hun får sig lagt i en stilling, hvor hun ikke ligger rigtig godt og hvor hun stadig ikke selv er i stand til at flytte sig fra. Så hun har brug for at du hjælper hende med stillingsskift og blive puttet igen - og det er helt normalt for hendes alder og bliver bedre i takt med at hun bliver mere motorisk dygtig:o)

Derudover tænker jeg at hun jo godt må vågne op om natten uden at du behøver reagere på det. Det kunne jo være at hun selv kunne finde roen og komme videre i søvnen, hvis du ikke var for hurtig til at reagere. Derfor vil jeg foreslå at I begynder at overveje om ikke hun skal ud af jeres seng og til at sove for sig selv. Det kan endten være i hendes egen seng i soveværelset eller I kan flytte hende på eget værelse, hvis I har mulighed for det.

Du må gerne lægge dig ned og amme hende på jeres seng, hvis det er sådan hun har lært at falde i søvn, - det er sådan set okay for mig. Det vigtigste for mig at se er, at hun forbinder det at skulle sove med noget rart og dejligt og i første omgang tænker jeg at det er vigtigere at fokusere på at det er om dagen hun skal lære at sove i sin seng, sin barnevogn osv. og først når dette fungerer kan hun om aftenen blive puttet i egen seng. Stadig vil det dog være godt at du putter hende i egen seng, når du selv går i seng, så hun sover i sin egen seng om natten.

Det er rigtig fint med en sut og en sutteklud, og det er udmærket at I forsøger hende at lære at bruge dette. Sæt de to ting sammen, så hun har både sut og klud ved sit ansigt og giv hende dem til at finde roen med, blive beroliget af, lukke lyde og verden ude, så hun lettere kan falde i søvn. netop en klud ved mund, næse og øjne kan få barnet til at slappe af og koble fra.

Ellers er det sådan at ...


Annonce

... det normalt er vigtigt at forsøge at lægge barnet der, hvor man gerne vil have det til at sove. Det er sådan set fint at I med et "syyy" og en vuggen i favn, får hende til at slappe af - men hun skal opleve at I lægger hende fra jer, så hun ikke, når hun skifter søvnfase 30 minutter efter, pludselig opdager at hun er et andet sted og bliver ulykkelig.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt i sin dyne, som du så fint beskriver og det er her hun så får sin sut og sin klud ved ansigtet. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Jeg håber dette vil hjælpe jer lidt videre på vej og tilsidst vil jeg lige give jer mit forslag til en dagsplan:

Tidlig morgen 05/06: Amning og sover videre.

Morgen 7.30: Ofte vågner barnet og har behov for mælk igen inden I står op

Formiddag 9.30: Ammes igen og puttes til formiddagslur, sover 1½-2 timer

Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse, evt. med lidt frugtmos, vand af kop


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes igen og puttes til middagslur ca 13, sover 1½-2 timer

Eftermiddag 15.30-16: Ammes igen og spiser godt ved brystet.

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos af kartoffel, gulerod, broccoli, blomkål, avokado, majs, ærter, squash og lignende milde grøntsager.

Ammes og puttes til natten 19-19.30 og må gerne falde i søvn i din seng, hvis det fungerer godt.

Sen aften 23: Ammes igen inden I selv går i seng og her skal hun så flyttes over i sin egen seng.

Som du kan se så ligner denne plan meget din egen og det du fortæller er således helt alderssvarende, den eneste ændring er at jeg foreslår mere amning i løbet af dagen, så du er sikker på at hun ikke vågner om natten fordi hun har behov for mælk. Derudover vil det være godt at hun lærer at sove i sin egen seng:o)

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce