Svar: Mælkeproduktion - satse på amning eller ej
Kære Ann
For det første så lyder det voldsomt, at du troede din dreng var død og jeg kan godt forstå at du har fået et chok, som naturligt nok vil påvirke din mælkeproduktion.
Hvorvidt du skal kæmpe videre for at kunne amme eller ej, afhænger jo af mange ting. Umiddelbart så tænker jeg at det lyder som om at du har rigtig meget at se til og som om at der er mange stressfaktorer indeover også i forhold til din drengs far. Jeg synes derfor du skal overveje meget nøje, hvilke kampe der er værd af kæmpe.
Jeg vil naturligvis gerne støtte dig i at få din amning op igen, men samtidig tænker jeg også at det vil tage rigtig meget tid og kræve rigtig mange ressourcer og det er tid og kræfter som du skal bruge på brystet og en malkemaskine i stedet for din dreng. Min umiddelbare tanke, ud fra det du så kort har skrevet, er derfor at I måske begge er bedre tjent med at du giver flaske og så har mere tid sammen, kan nyde hinanden på en anden måde, har mere overskud og glæde og ikke kamp - for det vil amningen meget hurtigt kunne blive.
Hvad er det for dig at være en god mor? Hvad betyder det egentlig... er man en bedre mor fordi man ammer, er man en dårligere mor, hvis man giver en flaske? Jeg synes du skal overveje meget hvad en god mor er for dig og hvad det passer bedst i forhold til den situation I er i.
For mig handler det at være en god mor om at kunne se sit barn, være i stand til at tage vare om det, vurdere om det er sulten, skal have skiftet en ble, skal vugges lidt, hjælpes med at finde roen, tale med det når det har brug for det, hjælpe det med at sove, når det er behovet osv.
Men at være en god mor handler også om at kunne rumme barnets følelser. At kunne rumme når barnet er ked af det, når barnet græder rigtig meget, når intet virker og barnet bare er ked, når barnet er vred, ...
... frustreret osv. ligesåvel som at kunne rumme, når det smiler, kluk-ler og pludrer lystigt. At kunne rumme handler om at kunne bære det uden at ville ændre det og uden at tage det personligt.
Nogle gange så mangler man overskud til at kunne rumme, alt bliver pludselig bare for meget, ikke fordi man er en dårlig mor, men fordi man er træt. Og jeg tænker at hvis det man giver flaske kan give det ekstra overskud, så er det da guld værd og langt at foretrække. Hellere det end at mor går ned med flaget, for hvem skal så tage sig af ham den lille.
Nan er en rigtig god erstatning og den indeholder blandt andet flerumættede langkædede fedtsyrer, som også er i modermælk. Din dreng kan tilsyneladende rigtig godt lide erstatningen og trives med den og derfor synes jeg du med ro i sjælen skal give den erstatning. Jeg synes ikke du skal begynde med grød, før han er 4 måneder gammel, men giv ham gerne en ekstra flaske erstatning, hvis du fornemmer at det så giver jer lidt mere ro.
Det er rigtig flot at du har overskud til at malke ud og sørge for at din dreng får din mælk. Og det er super godt at han sover så godt på modermælk - dejligt for jer begge. Det lyder også umiddelbart som om at du har mælk nok til ham og som om at problemet hos jer er at få ham til at spise ved brystet...
Du kan evt. forsøge at malke lidt ud så mælken løber og så i forlængelse heraf lægge ham til brystet, så han kan fornemme at der er noget at komme efter og derfor tager fat og således begynder at spise mere hos dig.
Som sagt vil jeg gerne støtte dig i amning, hvis det virkelig er det du vil, men som sagt, så synes jeg at situationen hos dig lige nu lyder svær og jeg synes du skal overveje meget nøje, hvilke kampe du vil kæmpe og hvor du skal bruge dine kræfter.
Sender dig et stort knus og håber du kan bruge mine tanker lidt videre.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

