Brev:
Vores datter vil ikke spise

Kære Helen
Jeg henvender mig til dig på grund af længerevarende ammeproblemer. Vores datter på 4½ måned har altid været meget hurtig til at spise og har hidtil udelukkende fået bryst. Faktisk har hun aldrig spist længere end maks 7 minutter. Min nedløbsrefleks har altid været meget hurtig og jeg har stadig meget mælk. Ved fødslen vejede hun 3200 g og vejede i sidste uge 6300 g. Dog var der en 5-ugers periode hvor hun blot tog 400 g på. Vores bekymring går ikke på hendes vægt da hun sådan set tager fint på.
Problemet er, at det er en kamp at få hende til at spise og gennem den seneste måned er det kun blevet værre. Når jeg ligger hende til brystet sker det ofte, at hun spænder som en flitsbue og begynder at græde før hun overhovedet når brystet. Nogle gange tager hun fint fat og spiser intensivt i 1-2 minutter, hvorefter hun slipper, oftest med gråd. Andre gange spiser hun ganske kortvarigt hvorefter hun får mælken galt i halsen og nægter at spise mere.
Jeg synes, at jeg har forsøgt alt tænkeligt: Jeg har prøvet at vente til hun selv melder sig, men der kan nogle gange gå op til 7 timer. Jeg har tilbudt hende bryst med mindre end 3 timers interval og med 3 og 4 timers interval for at lade hende mærke sulten. Jeg lader hende få tid til at bøvse, har prøvet forskellige ammestillinger, lagt et klæde henover hovedet på hende for at skærme hende. Jeg taler ikke mens hun spiser og der er generelt ro under amningen.
Vi har forsøgt med flaske med erstatning, men hun nægter pure at tage sutteflasken og efter fire dages forsøg droppede vi det, da vi følte det var et overgreb mod hende. For en uge siden begyndte vi så med tynd majsgrød lavet på modermælkserstaning. Vi tilbyder det 2 gange om dagen, formiddag og sen eftermiddag. Det synes hun for det meste er sjovt og hun snakker glad med mad i munden. Det er lykkedes hende to gange at ...
... spise en halv deciliter grød, hvilket vi var super lykkelige for!
Vores store bekymring går på, at vi føler at hun får dækket sit umiddelbare behov, men at hun ikke får tilstrækkelig mælk til at udvikle sig mentalt og fysisk på. Nogle dage synes vi også, at hun er meget pjevset, hvilket jo ikke er så mærkeligt, hvis hun altid er småsulten og hendes blodsukker dykker? Jeg har en fornemmelse af, at hun simpelthen har vænnet sig selv til at spise meget lidt, for så nogle dage at spise rigtig godt.
Hun er generelt meget glad, smilende og græder sjældent. Hun har altid sovet godt og længe og vi kan uden problemer ligge hende i sin egen seng til natten omkring kl. 19.30. Hun er dog begyndt at vågne oftere om natten, hvilket jeg også ser som et tegn på at hun har behov for mere mad.
Hun pludrer meget og er så småt begyndt at ville vende sig fra ryg til mave. Hun er på ingen måde sløv eller passiv og har desuden fine tunge bleer. Afføring hver dag, dog er den meget grøn.
Min sundhedsplejerske og læge mener, at vores datter blot gennemgår en stor udvikling og at hendes reaktion på dette, kan være den manglende appetit. De er således ikke så bekymrede, da vores datter jo ellers trives.
Jeg er meget opmærksom på, at mit humør/ frustration og bekymring påvirker min datter og jeg mener faktisk, at jeg er afslappet når jeg forsøger at ligge hende til brystet. Imidlertid påvirker situationen mig rigtig meget nu og vi er nok inde i en ond ring. Jeg er frygtelig bekymret og jeg bliver virkelig ked af det hver gang hun ikke vil spise. Det føles som om jeg gør noget helt galt og at hun prøver at fortælle mig, at jeg ikke gør det godt nok. - At der er noget jeg ikke forstår?
Jeg har desperat brug for et godt råd, da jeg så uendelig gerne vil hjælpe min elskelige datter til at få det godt.
Venlig hilsen, en for øjeblikket, urolig mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.