Svar: Opskrift
Kære Trine
Jeg har desværre ikke opskrifter på brød med meget fedt, men har dog et par rigtig gode opskrifter på boller. Gode boller til børn kan være havregrynsboller eller grahamsboller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.
Opskriften er her:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med ...
... æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
-----------------------------
De lidt større børn kan også godt lide horn, f.eks. pølsehorn eller horn med smør. Det er nok en af de 'federe' opskrifter på brød:
100 g smør
1½ dl mælk
1 æg
50 g gær
400 g hvedemel (ca. 7 dl)
½ tsk groft salt
1 tsk sukker
Smørret smeltes, mælk, æg og gær piskes ud heri. Mel, salt og sukker tilsættes og det hele æltes godt igennem. Derefter deles dejen i 2 dele, og hver del rulles ud i en cirkel, som deles i 8 trekanter der rulles til horn fra den brede ende. Hornene hæver ca. 10 min., pensles med sammenpisket æg og bages midt i ovnen ca. 12 min. ved 225°. Opskriften er fra Karolines Køkken.
Hvis du vil lave dem til pølsehorn, så kommer du en pølse (eller et stykke af en pølse) på hver trekant du har skåret, inden du ruller dem sammen til horn. Hun er nok lige lille nok til at kunne spise dem som pølsehorn, men lad hende endelig prøve og ellers er de som sagt også gode bare at gnave eller med lidt smør på, skåret igennem. du kan også lave hornene mindre, hvis du synes de er for store, så skal du bare lave flere trekanter ud af dejen.
Ellers så tænker jeg at du naturligvis generelt skal bruge smør på brødet, så hun får fedt den vej. Og også give hende fisk af forskellig slags, da fedt indeholder gode fedtsyrer. Du kan også lave forskellig grøntsagsmos og bruge som pålæg. Det kan f.eks. være avokadomos som også indeholder sundt fedt og så kan du også begynde så småt med lidt smøreost og lignende, som også findes med forskellige fedtindhold. Du kan også bruge forskellige patéer, postejer og salater som pålæg.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre.
Fortsat held og lykke og god vind med bagningen:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder

