Annonce

Annonce

Svar: Influenza


9. november 2007

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære forældre

Jeg kan godt høre at jeres dreng har det rigtig skidt og det er godt at I har fået lægen og også vagtlægen til at se på ham, så I er sikre på at der gøres, hvad gøres kan.

Det man er urolig for og som jeg kan fornemme at I også tænker på, er naturligvis om jeres dreng bliver dehydreret. Med den høje temperatur og det sparsomme indtag af væske samt opkastning, så er der jo en stor risiko for det. Til børn med diaré og/eller opkastning vil det være en god idé at give ekstra væske og ekstra salt, netop for at forebygge dehydrering. På apoteket kan du købe Revolyt, som både indeholder væske og de nødvendige salte. Du kan også selv lave en opløsning af 1 liter kogt vand, 8 teskefulde sukker og 1 teskefuld groft salt.

Det er vigtigere at I fokuserer på at give jeres dreng væske, hvad han indtager af mad betyder ikke så meget, her må I give ham lidt af det, I ved han godt kan lide. Det kan være lidt frisk frugt at sidde med, det kan være lidt agurkestykker, det kan være lidt risgrød, frugtmos af f.eks. pære eller æble osv. Bare han får lidt og holder det I sig, så er det fint og I skal som sagt give ham det han viser lyst og interesse for.

Ud over brystmælk (det er rigtig godt at du ammer) så er det fint med lidt te og du kan også forsøge med en lille smule æblejuice, evt. fortyndet med lidt kogt vand. Dette kun fordi der er tale om en syg dreng og det er vigtigt at han får lidt indenbords.

Det er bedre at han drikker lidt og tit end store portioner. Det er lettere for ham at holde det i sig, hvis han ikke får for meget af gangen. Hvis han bliver ved med at kaste op og stadig intet kan holde i sig, så skal du ...


Annonce

... ringe til lægen igen. Det samme gælder hvis du oplever at han virker til at have meget ondt, hvis han virker meget sløv. Han er naturligvis præget af sin høje feber osv. men han må ikke være apatisk og så sløv at han virker ukontaktbar, hvis han begynder at 'fange fluer i luften, som om han ser syner så skal du også reagere. Hvis han slet ikke vil drikke og han ikke tisser, så skal du også ringe til lægen igen.

Du fortæller at han har haft afføring og har tisset okay, og det er godt. Du fortæller også at han nu er begyndt at sidde lidt op og gerne vil lege lidt og det er også et rigtig godt tegn. så jeg håber at han allerede nu hvor jeg svarer dig her, har fået det bedre.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

med hensyn til en næsesuger, så er nogle familier rigtig glade for dette og synes det fungerer godt, hvor andre synes det er noget skrammel... der findes lidt forskellige modeller. En næsesuger fungerer ved at man drypper barnets næse med saltvand, så snotten løsnes og herefter tager man næsesugeren, klemmer den sammen og sætter den op til næsebordet, slipper og så suger den snotten ud. Det er smart til børn som ikke selv kan pudse næse. Hvis du kan finde en eller anden måde at få din dreng til at nyse på, så hjælper det også ofte til at få snotten ud af næsen og få skabt lidt passage:o) Men det er jo lidt svært.

Sørg for at elevere hovedenden på hans seng, læg en pude, et lille tæppe eller lignende ind under hovedenden af madrassen, så han ligger højere med hovedet. Det hjælper på vejrtrækningen og gør at han ikke så hurtigt klotter sammen i næsen.

Håber at I hermed er hjulpet lidt videre på vej, rigtig god bedring med ham, håber at han snart bliver rask igen:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce