Annonce

Annonce

Svar: Søvnregulering?


11. november 2007

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Først et stor skulderklap - hvor er det flot med den måde du har fået skruet amningerne ned på og hvor er det både super omsorgsfuldt og godt tænkt at lære ham at sove uden brystet og først give ham det, når han efterfølgende vågnede igen. Lige i min ånd:o) Dejligt at det virker og jeg holder forøvrigt fast i de 3 amninger til et 8 måneders barn:o) Så kan du se om du efter 10 måneders alderen kan komme ned på to, men indtilvidere lyder det du fortæller rigtig godt:o)

Du skriver at du ville ønske at han faldt i søvn stille og roligt, hvor han nu altid lige brokker sig lidt uden at græde rigtigt. Og du spørger hvordan I skal kunne opnå dette. Her tænker jeg at tiden og hans alder arbejder for jer, det er helt okay at han lige nu protesterer mod at skulle sove, det gør børn ofte og naturligvis - de vil jo også gerne være med, hygge i stuen osv. og børn på 9 måneder er faktisk meget bevidste. Det er således helt okay med lidt brok og det ændrer sig med tiden.

I forhold til søvnregulering, så er det helt rigtigt at børn i princippet skal have lov til at regulere fuldstændig selv og at man således ikke skal begynde at vække dem, når de sover osv. Hvis man kun skal se på barnet, barnets behov osv. så er det jo ganske givet også det bedste, hvis barnet 100pct kunne styre det selv, det kan vi alle jo godt blive enige om. Nu er det bare sådan at hele familien jo skal fungere og vi som forældre også meget gerne vil have vores nattesøvn, så hvis barnet sover for meget om dagen og derfor er vågen om natten, så dur det jo ikke i længden.

Jeg har diskuteret det med mange,- søvneksperter, pædagoger osv. som jo ikke vil at man skal vække børn der sover og nå helt til enighed på det punkt, tror jeg desværre ikke vi ...


Annonce

... kommer. Jeg er enig med dig i at det er uhensigtsmæssigt for både jer og Gabriel at han sover så lang en lur om formiddagen, da det både påvirker hans mulighed for indtag af mad i løbet af dagen, men også fordi det betyder at han så sover for sent og kommer for sent i seng.

Jeg synes derfor det er helt okay at du forsøger at vække ham, så han sover lidt kortere om formiddagen og at du derefter prøver at putte ham til en middagslur, hvorefter han så vil være frisk til om aftenen, hvor han kan puttes i nogenlunde god tid og sove godt om natten. Jeg synes det er for ensidigt kun at se på søvnen, man er nødt til at se bredere og have alle faktorer med og med den alder han har og det du fortæller - ja så synes jeg det er fint, at du vækker ham og forsøger at søvnregulere ham.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de kan nøjes med en lidt længere lur i løbet af dagen. Man oplever det ofte ved at barnet begynder at vægre sig mod at sove formiddagslur så tidligt, barnet er først træt omkring middagtid, hvor barnet så puttes og sover en lidt længere lur. Herefter er barnet atter svær at få til at sove og falder så træt omkuld først på aftenen.

Med hensyn til Gabriels natlige opvågninger, så tænker jeg at det handler om hans alder. Han er sandsynligvis begynde at bevæge sig mere ud i verden, kravler, rejser sig osv. og har således en motorisk uro i kroppen. Samtidig oplever han mere, han er godt igang med separationsfasen og har behov for at se dig for at vide at du er der og ikke har forladt ham. Alt dette gør at han drømmer mere og derfor vågner op, når han skifter søvnfase og har brug for din hjælp, trygheden og nærheden for at komme videre i søvnen.

Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Nysgerrighed børn

At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.

Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce