Svar: Stadig gravid efter blødning?
Kære Mette
Nu er jeg jo ikke hverken læge eller jordemoder og derfor nok ikke den bedste til at råde dig, men jeg vil gerne fortælle dig, hvad jeg ved.
Mange kvinder oplever at have en lille blødning selvom de er gravide og ofte kommer denne blødning på det tidspunkt i kvindens cyklus, hvor hun normalt skulle have haft sin menstruation. Det lyder umiddelbart meget passende med at du har blødt lidt omkring uge 8 og kunne således godt være passende på dig.
Når man er gravid og oplever at have en blødning, så har det noget at sige, hvordan blødningen ser ud og også hvornår i svangerskabet den kommer.
Hvis man oplever at have en meget lille blødning i starten af graviditeten, det som kan betegnes som en pletblødning, så er det ofte helt ufarligt. Hvor imod at en kraftigere, mørk blødning godt kan være tegn på en begyndende abort. Ofte vil man sammen med denne blødning også have menstruationslignende og krampeagtige smerter. (ikke at forveksle med ligamentsmerter)
Man kan også bløde lidt fra livmoderhalsen. Her er blodet ofte helt lyst og frisk, og der er ingen smerter. Det kan komme helt tilfældigt, eller i forbindelse med samleje. Nogle kvinder småbløder faktisk lidt fra livmoderhalsen under næsten hele graviditeten. Her vil det ofte se ud som lidt blodigt udflåd.
Hvis man er nået længere hen i graviditeten og pludselig får en meget kraftig og ofte lidt mørk blødning, så kan det være tegn på, at moderkagen pludseligt er begyndt at løsne sig. Her vil man også få smerter og ...
... livmoderen vil blive meget hård og spændt. Man kan også have en lys blødning senere i graviditeten hvor man så vil mistænke at der er tale om blod fra en lavtliggende moderkage. I disse sidste tilfælde skal man altid lægge sig ned og ringe til fødegangen med det samme.
Når jeg læser dit brev, så hæfter jeg mig især ved at du var mere end 8 uger henne, da du havde en lille blødning og den blødning du beskriver lyder ikke til umiddelbart at være faretruende. Det har kun været den ene gang og det var meget lidt. Den lille klump der kom ud, kan være lidt slimhindevæv eller lidt koagler og behøver således ikke have noget med et foster at gøre. Samtidig har lægen kigget på dig, har konstateret at din livmoderhals var helt lukket og at alt så normalt ud. Derudover er det nu 4 uger siden og du har ikke haft problemer i den periode.
Jeg tænker derfor at sandsynligheden for at du har aborteret er lille, men jeg kan jo af gode grunde og selvom jeg rigtig gerne ville, ikke give dig nogen garantier.
Jeg synes dog ikke du skal gå rundt og være unødigt urolig, så hvornår har du tid til jordemoder? Har du fået tilbud om scanning i nærmeste fremtid? Ellers vil jeg foreslå dig at du ringer til din læge og fortæller at du er meget nervøs og ked af det, fordi du har haft den blødning og så spørg om du kan få en henvisning til en gynækolog, der kan scanne dig. Jeg synes det er vigtigt for at du kan slappe af og nyde din graviditet videre frem.
Jeg krydser mine fingre og håber på alt det bedste for jer. Knus herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

