Annonce

Annonce

Svar: Kostplan og ammestop


12. november 2007

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Jane

Jeres plan for dagen ser rigtig fin ud og det ser umiddelbart ud som om at jeres dreng får meget forskelligt og spiser stort set, hvad du tilbyder ham.

Efter 9 måneders alderen må komælk udgøre en større del af hans indtag og her vil det således være passende med en lille portion tykmælk, A38 eller lignende, som så også vil erstatte en amning og dermed sikre ham hans mælkebehov.

Du ammer ham ca 4 gange i døgnet nu og det lyder umiddelbart fint, mange børn begynder at kunne trappe ned til 3 amninger dagligt omkring dette tidspunkt, men igen så afhænger dette jo af det enkelte barn og hvordan din dreng i øvrigt trives, melder sig, kan koncentrere sig om det osv.

Omkring 10 måneders alderen plejer man at nedsætte amningerne til 2 gange dagligt og det vil umiddelbart være godt, hvis du kunne bibeholde dette frem mod 1 års alderen, så han først efter 12 måneder skal leve udelukkende af komælk. Alternativet til amning er jo modermælkserstatning og det virker ikke relevant at introducere dette nu, med den alder din dreng har.

At han søger brystet mere og gerne vil spise om natten, hænger sandsynligvis sammen med den udvikling han gennemgår. Han er godt igang med at bevæge sig ud i verden og samtidig også igang med at adskille sig lidt fra dig. Han sidder således ikke længere helt så meget i favn som tidligere, men han har stadig behov for stor fysisk kontakt og derfor søger han dette ekstra og især om natten... Det er helt naturligt, men jeg kan godt forstå du synes det er hårdt:o)

Med hensyn til den amning der ligger kl 03, så tænker jeg at dette handler mere om behov for tryghed og nærhed end om et egentligt behov for mælk og jeg synes derfor at du i første omgang skal forsøge at få den amning væk. Rent ernæringsmæssigt kan han godt klare sig uden amning midt om natten og det især når han også ammes inden midnat. Du må forsøge at lade far tage over, far kan give alt det tryghed og nærhed der er nødvendigt, far kan lægge sig og sove med ham, hvis det er den helt tætte kontakt der er behov for - alt andet end brystet.

En plan for dagen, der passer til et barn på 9-10 måneder kunne se således ud:

Tidlig morgen: Evt. amning

Morgen: Havregrød lavet med sødmælk, mælk af kop

Formiddag: ½ bolle med smør, ½ banan, frugtmos eller frisk frugt, vand af kop

Sover formiddagslur

Frokost: Brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, tilbehør af rester fra aftensmaden, det kan være lidt godt kogte ...


Annonce

... pastaskruer, stykker af frikadelle og lignende. Også kogte grøntsager som ærter, majs, og små stykker gulerod. Nogle gange er det fortsat nødvendigt at give lidt grøntsagsmos for at fylde godt op i maven. Vand af kop

Sover middagslur

Eftermiddag: En lille portion tykmælk, A38 eller lignende, rugbrødsdrys, frugtmos på, ½ banan og igen ½ bolle med smør, frisk frugt at sidde med selv. Vand af kop

Før aftensmad: Stykker af forskellige grøntsager, ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt osv.

Aften: Det samme som I spiser, ris, pasta, kød, fisk, meget gerne mad der smager af noget, sovs er godt - mos ris og grøntsager med lidt sovs og giv så mad ved siden af i stykker. Evt. slutte af med en portion frugtgrød med mælk på til dessert. Mælk af kop

Ammes og puttes til natten


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen aften: Evt amning, dette afhænger af om han ammes tidlig morgen og hvordan han I øvrigt sover bedst.

Sålænge din dreng er under 9 måneder så er det fortsat vigtigt at du giver ham modermælk, alternativet til dette er erstatning. Efter 9 måneders alderen kan komælk som sagt udgøre en større del af hans indtag, men det anbefales fortsat at man giver modermælkserstatning eller modermælk ved siden af.

Den første amning der skal væk er således amningen om natten. Den næste er amningen inden midnat, hvor han kan få en kop mælk, som så overgår til at være en kop vand. Den næste amning kan være den om morgenen, hvor I i stedet står op og begynder dagen direkte med grød og den sidste der forsvinder er amningen inden sengetid, hvor en kop mælk, en banan og en godnathistorie kan blive det nye putteritual.

Hvis du slet ikke kan overskue amning efter jul og beslutter at stoppe, ja så må du stoppe. Nogle gange sker der også det, at barnet i takt med at man får skruet amningerne yderligere ned til kun 2 gange dagligt, selv begynder at afvise brystet, fordi mælkemængde svinder. På den måde kan du håbe at han selv begynder at sige fra. Gør han ikke det og du gerne vil stoppe, så må det være sådan og så må I stå grædeturene igennem og i stedet tilbyde mælk af en kop. Tørst kan slukkes på anden vis og trøst kan også gives på anden vis.

Med hensyn til at kravle, så er det helt fint at du forsøger at hjælpe ham om på maven og op på alle fire. Du skal ikke flytte hans hænder og ben, men i stedet støtte ham i at vugge frem og tilbage, det er fra vuggende stilling at barnet lærer at kravle:o)

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce