Annonce

Annonce

Brev:

Urolige aftener


13. november 2007

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Urolige aftener

Kære Helen

Tak for dit svar vedr. den manglende kontakt med Alfred. Det gik bedre efter nogle dage, men han er fortsat en smule sær, forstået på den måde, at når der er et tændt lys i nærheden af ham, er det komplet umuligt at få kontakt med ham. Men når vi pusler ham, giver han os nogle herlige smil!

Imidlertid er der en anden ting, jeg gerne vil have hjælp med. De sidste to uger har han været meget urolig og utilfreds om aftenen og næsten umulig at få til at sove. Jeg er sikker på, at det ikke er smerte, men frustration eller irritation, der får ham til at græde.

En typisk eftermiddag-aften ser sådan ud: Ved 17-18 tiden ammer jeg ham, af og til tager han fat og småsutter en timestid, andre gange græder han, når mælken ikke kommer med det samme, og så snart den kommer, græder han fordi der kommer for meget. Han kan godt småsove lidt, men på et eller andet tidspunkt er han vågen, bliver han træt og sur og er ikke rigtig tilfreds med noget som helst.

Han græder dog sjældent mere end nogle minutter; lige så snart man skifter stilling holder han op, dog for at begynde igen lidt senere. Og jeg kan ikke få ham til at sove. Han ender næsten altid med at være vågen til 22-23. Han fægter med armene og skubber til mit bryst, men lægger jeg ham lidt for sig selv ved siden af mig, virker det som om han prøver at få fat i brystet, og så græder han efter nogle minutter. Det virker som om at han gerne vil drikke mere ved mig, men ikke rigtigt kan finde ud af det. Han ender også med at falde i søvn, mens han sutter.

På det tidspunkt har han så også været vågen i ca. 4-6 timer. Jeg har prøvet at skærme ham, svøbe ham efter et par timer for at se om han så bare kan sove, men uden held. Det er dog ikke helt gennemprøvet, og er nødt til at foregå i stuen, da vi kun har et soveværelse, hvor vores 2-årige datter sover (og det er meningen vi alle 4 skal sove derinde, men indtil videre sover jeg med Alfred på en madras i stuen, ...


Annonce

... da vi frygter han vil vække sin storesøster).

Jeg bliver næsten hver aften så træt og frustreret, er hele tiden i tvivl om, hvad hulen det er, der frustrerer ham sådan. Og så vokser usikkerheden, har jeg mælk nok, eller kommer der for meget, eller har han ondt i maven, osv. os. osv. Han er ellers et sødt og nemt gemyt, men jeg savner sådan bare at have en lille time med min mand, og så kunne sove ved 21-22 tiden, som vi gjorde de første 4 uger af Alfreds liv. Og så kunne det være dejligt at komme ind i dobbeltsengen. Vi vil gerne have Alfred i sengen sammen med os.

Alfred er nu knapt 7 uger og han har taget fint på. Sover ikke så godt om dagen, allerhøjst 3 timer. Han melder sig til spisning hver 3. time, hvilket jo også gør det umuligt for ham at få sovet mere end 2 timer ad gangen. Jeg er begyndt at blive meget opmærksom på træthedstegn for at kunne hjælpe ham til at sove. Han kan for det mest godt falde i søvn alene om dagen, sover hurtigt i barnevognen, men det er som om han ofte vågner, når den stopper, eller efter 1/2 time.

Om morgenen sover han til kl. 8-9 stykker. Han ammes ca. kl. 01, 03 og 06 (hvorefter jeg lister mig ud af sengen, for der synes storesøster, at vi skal op!) Om dagen fungerer amningen nogenlunde, dog med en vis styring fra min side. Jeg prøver at gøre, som du anbefaler, først ammes han fra det ene bryst, indtil han ikke har lyst, så skifter jeg ham, og så tilbydes han lige andet bryst. Han tager det som regel. Han vil ikke tage sut, dvs. vi har kun prøvet de runde gummisutter i to forskellige størrelser.

Udover hjælp til aftenturene vil jeg gerne bede dig foreslå en dagsrytme - i hvor lang tid bør de sove 15 timer i døgnet? Hvis jeg svøber ham, skal armene være oppe eller nede langs siden? Hvad er det bedste, jeg kan gøre for ham, når armene kører op og ned og benene er urolige - det er da tegn på utilfredshed, eller hvad?

På forhånd tak for dit svar

Med venlig hilsen
Cecilie

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce