Annonce

Annonce

Svar: Nattesøvn og problemer med mælk


13. november 2007

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Pernille

De natlige opvågninger hører alderen til og hænger sammen med den udviklingsfase din dreng er i, både fysisk og mentalt. han bruger sin krop mere, rejser sig ved tingene, kravler og er fysisk mere aktiv end tidligere og det giver en naturlig fysisk uro om natten.

Samtidig oplever han så også mere og mere og bliver mere og mere opmærksom og bevidst om verden omkring sig. Det betyder at han rent mentalt skal forsøge at bevæge sig lidt mere væk fra jer, tro på at I er der for ham, selvom han ikke nødvendigvis kan se jer og alle disse oplevelser skal bearbejdes og det giver flere drømme om natten.

Men når det er sagt, så synes jeg da også det lyder som en god idé at se på hans indtag af mad i løbet af dagen. Som hovedregel skal man ikke sætte børn på diæt, hvis ikke dette er ordineret af lægen. Da du selv har lidt problemer med indtag af komælk, så kan du godt tale med lægen om muligheden for at fjerne dette i en periode for at se om det giver nogen ændring. Børn der ikke tåler mælk, altså som har mælkeallergi, plejer dog at have symptomer som nældefeber, opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem. Symptomerne kommer oftest kort efter, at barnet har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere.

Men udover mælkeallergi så kan man jo også have overfølsomhed overfor mælkesukker (laktose). Hvor mælkeallergi skyldes overfølsomhed over for proteiner i mælken, så skyldes overfølsomhed for mælkesukker, at man har for lidt af det enzym i tarmen, som spalter mælkesukkeret, så man i større eller mindre grad ikke kan optage mælkesukker. Her vil symptomerne være mavesmerter og diarré.

Det lyder ikke som om at I hos jer har haft problemer med diarré, men derimod fortæller du at din dreng har haft perioder med grå afføring - og jeg synes det er vigtigt at du taler med lægen omkring dette. Og har du mulighed for at tage en afføringsprøve fra, hvis du oplever det igen, så er det vigtigt at du gør det. Man kan på apoteket købe specielle glas, der er beregnet til dette.

Med hensyn til luft i maven og mange prutter, så kan dette jo også handle om for mange grove grøntsager, fibre osv. Det er vigtigt at din dreng spiser både frugt, grønt og groft brød, men det er fortsat en god idé at koge grøntsager og give fiberholdigt brød uden hele kerner. Jeg sender derfor en plan for dagen, så du kan se, hvordan det kan se ud i ...


Annonce

... forhold til hans alder:

Morgen: Havregrød, vand eller mælk af kop

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, lidt marmelade, frisk frugt at spise selv, banan, mandarin, melon, blommer osv. Vand af kop

Frokost: Rugbrød eller andet fiberholdigt brød uden hele kerner. Forskelligt pålæg, gerne smørbart pålæg, - sildepostej, leverpostej, rognguf, makrel i tomat og lignende, kogte grøntsager i stykker og rester fra aftensmaden, det kan være pastaskruer, stykker af frikadelle osv. Vand af kop

Eftermiddag: En portion tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys og ½ bolle med smør, banan og anden frisk frugt. Vand af kop

Sen eftermiddag: En tallerken med lidt kogte ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt, avokado og lignende, vand af kop

Aften: Det samme som I spiser, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs, mad der smager af noget. Evt en portion frugtgrød med mælk til dessert, vand eller mælk af kop.

Puttes til natten evt. med en banan og måske en kop mælk.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Som du kan se er der i denne plan lagt op til at du giver din dreng mælk - igen fordi det som udgangspunkt er vigtigt ikke at sætte ham på diæt uden lægen er inde over. Hvis I finder ud af at han i en periode ikke skal have mælk, så må du finde alternativer.

Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller, som ikke indeholder mælk. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.

Opskriften er her:

DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel

1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.

DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.

Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.

Jeg håber at I er hjulpet lidt videre og at I finder en løsning, fortsat held og lykke med lille Magne:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce