Svar: Lære at falde i søvn alene til natten
Kære Kristine
Dejligt at høre at du har kunne bruge mine tidligere svar og rigtig dejligt at høre at Theodor er begyndt at sove så godt om natten og nu også selv viser tegn til at kunne undvære amning.
Der er forskellige måder at putte på og jeg tænker her at der er flere ting du kan forsøge. I første omgang tænker jeg at det er rigtig godt at du sidder hos ham, så han føler sig tryg og fornemmer at du er nærværende. Alternativet til brystet kunne så være en tår mælk af en kop.
Ellers så er det rigtig godt med en godnathistorie. At sidde ved barnet og læse højt med rolig og monotom stemme, give ham lov til at kigge billeder en gang imellem så han på den måde får lov til at bevæge sig lidt til og fra, ligesom han gør med brystet - lidt til og fra, hvorefter han så kan sove. Her tænker jeg at bogen kan fortsætte dette ritual men samtidig lære ham at sove uden at få mælk.
Du kan også gøre det at du tager strygetøj eller lignende ...
... med op på værelset og således stiller dig i nærheden, hvor han kan se dig med uden at du giver ham direkte kontakt. Du er der, er igang med noget, kan snakke lidt med ham, berolige ham, opfordre ham stille og roligt til at lægge sig til at sove osv. Hvis han rejser sig, så sige til ham at han skal lægge sig ned og sove, at du er der, passer på ham osv. En vigtig ting i forhold til at lære at falde i søvn selv i sin seng er det at barnet selv begynder at lægge sig ned og at det ikke er dig der hele tiden lægger dit barn.
Det handler om at gøre ham helt tryg ved sovestedet og hele tiden fortælle ham at man er der, passer på ham og at han trygt kan falde i søvn.
Det er vejen frem og når det er sagt, så tænker jeg dog også at man må regne med at være til stede for sit barn, som forældre skal man putte, synge lidt, kærtegne lidt, læse en historie osv. Det hører med og det kan udmærket erstatte en amning:o)
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.

