Svar: Sover næsten ikke om natten
Kære trætte mor
Det du fortæller lyder meget alderssvarende og mange forældre oplever netop at deres børn i 4 måneders alderen begynder at vågne hyppigere om natten og også ofte sover kortere intervaller om dagen.
Ofte bliver dette tolket som behov for ekstra mad, men det behøver ikke være sådan og hos jer lyder det som om at det mere drejer sig om den udviklingsfase din datter går igennem. Hun er sandsynligvis begyndt at bruge sig selv lidt mere, triller måske om på siden, vender måske fra mave til ryg? Hun skelner meget mellem kendt og ukendt - hjemme eller ude, mor eller fremmede og det er altsammen med til at hun nogle dage/nætter sover mere uroligt og afbrudt end andre dage/nætter.
Det gode er, at du via din beskrivelse fortæller, at hun faktisk er god til at falde i søvn igen, hun behøver ikke brystet, men skal lige have en hånd fra dig, skal kærtegnes lidt, hjælpes med at skifte stilling, have dynen om sig igen osv. og så sover hun faktisk godt igen. Det er rigtig fint, selvom det naturligvis er ...
... hårdt for dig.
Jeg tænker derfor at det er en fase, som I skal igennem og at tiden arbejder for jer. Det du fortæller omkring hendes søvn, lurene om dagen, mængden hun sover - det lyder alt sammen lige efter bogen og således rigtig fint..
Du kan overveje om du evt. skal tage hende op og forsøge at amme hende lige inden du selv går i seng, f.eks. omkring midnat, hvis du kan holde dig vågen så længe:o) i håb om at hun så kan sove et lidt længere stræk først på natten. Det virker nogle gange, men ikke altid.
Du kan også overveje om du skulle forsøge at lægge hende i hendes egen seng, stadig i soveværelset ved siden af dig, så du kan lægge en hånd over til hende, putte dynen om hende osv. men så I ikke ligger klinet op og ned af hinanden. Det kan nemlig betyde at I så forstyrrer hinanden lidt mere, når I ligger tæt og at I således begge ville sove bedre, hvis I lå lidt mere hver for sig.. en tanke, - du kan forsøge.
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend. Håber mine tanker giver lidt ro på vejen:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

