Brev:
Trivsel, søvn, sygdom, kost

Kære Helen
Ja, det er sådan set det hele der bekymrer os for tiden. Især er vi bekymrede for, om vores dreng overhovedet trives... .
Siden vi flyttede for ca. 2 mdr. siden har vi været rigtig uheldige med en del sygdom, hvor den ene infektion nærmest har afløst den anden. Det påvirker jo nok vores drengs humør. Og appetit?
Han græder virkelig meget af sin vågne tid... og meget voldsomt især ved tandbørstning, bleskiftning, af- og påklædning. Og så skal han have maske (asmatisk bronkitis), medicin og næsedråber, der også udløser hysterianfald. Og det er så stort set vores morgener og aftener, der består af de her anfald.
Hans før så gode - og nysgerrige - appetit er væk: Aftensmåltidet rør han næsten ikke, og han vil slet ikke spise grøntsager overhovedet, selvom det bliver serveret for ham på bedste vis (små overskuelige portioner) Vores måltider ender altid i hårdknude, hvor han kaster med maden eller bestikket og begynder at skrige. Han vil faktisk kun spise brød og frugt pt, og det synes vi ikke han skal, men vi presser heller ikke på nogen måde maden ned i ham. Men går ...
... han så sulten i seng?
I al fald er han begyndt at vågne kl. fem om morgenen og vil bare ikke sove mere. Hvad skal vi stille op med det? Han roder rundt i vores seng, i sin egen skriger han. Det resulterer i en lang og træt dag, for i vuggestuen bliver han puttet ca. 10 (nogen gange kan de strække den til efter 11) og vågner igen efter en time... nægter at sove mere den dag. Og det virker så hårdt for ham...
Jeg synes virkelig, at det er synd for ham, man kan se, at han er segnefærdig, ikke er rigtig glad og let bliver småhidsig når han leger. Jeg tænker, at det hele hænger sammen med selvfølgelig sygdom (han får medicin pt. for mellemørebetændelse), og et ret stort søvnunderskud. Han sover ca, 9-10 timer om natten og 1 time om dagen. Eller hva? Kan børn altid selv regulere deres søvnbehov? Jeg synes ikke det virker sådan. Så det er det hele, der ikke rigtig fungerer for os...
Det er hårdt, for vi ønsker jo en dreng, der trives og er mere glad i sin vågne tid end grædefærdig. Det tager ret hårdt på os, og vi er rådløse, så vi ser frem til dine altid så gode svar.
Kærlig hilsen
M
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire