Annonce

Annonce

Svar: Hvor meget mme og formiddagslur uden amning?


14. november 2007

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lisa

Ud fra det du fortæller så tænker jeg at din dreng er i begyndende separationsfase og at det er derfor han nu søger brystet lidt mere og ikke bare lige med det samme accepterer at blive puttet uden amning. Det er fint at I forsøger med en flaske om aftenen begge to og jeg tænker at det også lyder rigtig fornuftigt med et 4 skemåltid i løbet af dagen.

Det kan også være at I skal se på, hvor meget og hvornår han sover i løbet af dagen, da det også kan spille ind på hans lyst til at blive puttet om aftenen, - måske I skal putte ham ½ time senere, måske ½ time før - når far er alene, kan han forsøge sig lidt frem:o)

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Amning

Morgen 08: Havregrød, evt. med frugtmos på, vand af kop.

Formiddag 9.30: ½ banan eller anden frisk frugt at sidde med, evt. lidt frugtmos med lidt mælk på, ristede rugbrødsbjælker eller brødskorper i hånden.

Puttes til formiddagslur med amning

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, sidde med brødskorper, agurkestykker og lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middaglur 13.30-14

Eftermiddag 15.30-16: Grød, flerkornsgrød eller lignende med frugtmos, vand af kop. Igen sidde med frisk frugt i hånden

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere familiemad, sidde med kogte blomkåls- og broccolibuketter, brødskorper, få lidt grøntsager moset med lidt sovs, få små stykker af indmaden af en frikadelle, får lidt ris og lignende. Vand af kop

Flaske og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 23-24: Ammes

Nat 24-06: Så vidt muligt ikke amning, men kan få vand, hvis tørstig.

Med hensyn til at putte ham uden amning, så er det helt rigtigt at dette hænger sammen med hans udvikling og du kan forsøge om dagen, netop ved at køre ham i barnevognen. Du kan gøre det at du ammer ham, men ikke så længe at han falder i søvn, men lige til han er træt nok til at blive puttet og sove videre uden brystet i munden. Han skal altså være vågen nok til at fornemme, hvor han bliver lagt og vide at han skal sove videre der. På den måde vil han sove bedre og længere. Du skal altså forsøge at putte ham inden at øjnene falder i, så han ser, hvor han bliver lagt og ved at han flyttes - det er svært, ...


Annonce

... men det kan lade sig gøre.

Stå lidt ved ham, vug ham lidt, put ham evt. på siden, hvis han sover bedre på denne måde, kør ham lidt i barnevognen osv. som du også beskriver du gør - det lyder fint.

Du spørger hvornår han kan klare 10 timer uden mad og det er meget forskelligt. Enkelte børn kan godt i hans alder, men de fleste kan faktisk ikke før overgangsperioden er slut og mange vil netop på grund af separationsfase have behov for at få brystet på et tidspunkt, fordi det beroliger dem og gør at de trygt sover videre. Det er således ikke et ernæringsmæssigt behov, men mere et tryghedsbehov og det synes jeg også der skal være plads til. Det er jo en fase der er tale om.

Så børn er på det punkt også forskellige og fleksibilitet må der være plads til, også når det drejer sig om amning. Men netop det at tilbyde brystet sen aften inden man selv går i seng, kan så gøre at barnet ikke vågner midt nat og det kan jo være guld værd for alle og værd at prioritere.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du skriver at han er en tidlig sover og det er jo sådan set dejligt at han sover så I forældre har aftenen for jer selv. Planen jeg har sendt dig giver dog en senere puttetid, men jeg tænker at tidspunkterne om dagen også ser anderledes ud end hos jer og du skal naturligvis følge det, som du mener passer bedst hos jer. Jeg sender dog ovenstående plan fordi jeg tænker at det jo også er vigtigt at I spiser sammen og at din drengs rytme stille og roligt kommer til at passe mere og mere ind i jeres... men hvis I hører til dem der alligevel spiser aftensmad kl 20, så er det jo fint at I gør som I gør... Det er således ment som inspiration.

Du spørger hvor meget mælk I må give ham inden senge tid og I må give ham det han kan drikke. De fleste børn drikker mellem 150-200ml mme inden de puttes - også selvom de har fået skemad som aftensmad.

Med hensyn til at trappe ned i amning, så vil de fleste børn i 7-8 måneders alderen trappe ned til 4 amninger og i 8-9 måneders alderen komme yderligere ned til 3 amninger og efter 10 måneders alderen trappe ned til 2 amninger:o)

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre og jeg synes fortsat det er vigtigt at I er fleksible i forhold til søvn, når det virker så godt, men planen er hermed sendt... Rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce