Brev:
Bad og bedsteforældre

Hej Helen.
Så er der behov for lidt råd igen.
Angående bad, så har jeg tidligere beskrevet problemet, og det har egentlig slet ikke ændret sig. Jeg synes ikke vi har gjort noget stort nummer ud af det, at hun kom til at lave pølser i vandet, eller generelt når hun laver pølser. Hun er af sig selv begyndt at sige pu ha, når hun laver pølser og vi roser hende og fortæller at hun er en stor pige, der kan sige til når hun laver pølser. Og hun følger troligt med til puslebordet.
Det er bare forsat et problem at få hende i bad. Bare vi nævner ordet siger hun nej. Vi har i en periode bare vasket hende godt over hele kroppen med vand og vaskeklud og så helt undgået badet. Hvor længe mon hun kan huske at det var ubehageligt at se hendes pølser i vandet? Kan det mon hjælpe at købe et helt nyt badekar? Hun ville nemlig gerne i bad ved mormor og morfar. Og hun synes det er spændende når mor eller far er i bad, bare ikke hende selv.
Så er der lige et problem med bedsteforældrene.... Eller rettere farmor og farfar. Både min mand og jeg synes de er for pyldrede og overbeskyttende overfor vores datter. Og egentligt synes jeg også at det er synd for dem, for de kan slet ikke slappe af og nyde at være sammen med hende, fordi de hele tiden er oppe på mærkerne. Bare hun går alene af sted er der straks en af dem efter hende, støder hun hovedet på en stol fordi hun forsøger at komme ind efter legetøj ...
... lyder det straks "uh, pas på dit lille hoved", eller hvis faster giver hende en pølsetang (flad og helt uden tænder) at lege med, går de helt i baglås, for hun kan jo komme til skade....
Helt op til et års alderen moste farmor stadig banan, når de var alene med hende for hun kunne jo kvæles i bananen. Og den dag i dag skærer hun stadig skorper af franskbrød. Vi bliver ved at sige at det ikke er nødvendigt at pakke hende sådan ind, men vi taler vist til døve øre. Det er så slemt med ikke at kunne slappe af, at farmor og farfar selv ikke får noget at spise hvis de passer hende, og jeg synes ikke de skal passe hende, hvis ikke de også kan passe på sig selv.
Men hvordan får jeg det sagt? Det er efterhånden sådan at både min mand og jeg mener at de kun kan have hende en time af gangen, så de også selv kan slappe af. Og nævner det, siger de bare at de nok skal klare det. Det er bare sådan at farfar tidligere har haft hjerteproblemer og farmor til vores bryllup blev rigtig dårlig, fordi hun var så nervøs, at hun ikke fik mad og drikke. Og hvad hvis det sker når de passer vores datter?
Og ofte stilles der spørgsmål ved, om vi nu klæder hende godt nok på, fordi hun sådan døjer med forkølelse og mellemørebetændelse. Og det ved vi jo at vi gør, men at det let spredes i vuggestuen.
Har du nogle gode råd til at få dem til at slappe af og nyde deres barnebarns selskab?
Med venlig hilsen
T.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.