Brev:
Ammeproblemer - 3 mdr.
Hej Helen
Jeg har en lille dreng på godt 12 uger som ikke rigtigt trives. Jeg ammer fuldt ud, men det er ikke uden kamp.
Han startede de første 2 uger med at sutte hul på begge bryster og kaste blod op efter hver amning. Det fik vi ordnet med kogtvandsklude og ammerestriktioner til ca. hver 3. time. Han har hele tiden været meget urolig under amningen og skriger og prutter meget, hiver i brystvorten og er "af og på" mange gange under hver amning.
Jeg forsøger at amme igennem på det første bryst før jeg flytter ham, men oftest har han fået sig arbejdet så meget "op i det røde felt" under amningen at han bare skriger og ikke vil sutte mere efter mindre end 10 min. og han vil slet ikke tage det andet bryst. I en lang periode har han været meget stoppet i næsen og har haft endnu sværere ved at sutte ordentligt. Det virkede nærmest som om han gik i panik når han havde fået munden fuld af mælk og så ikke kunne få vejret igennem næsen. Vi giver saltvandsspray før amningen men det hjælper ikke så meget.
Han begyndte i den periode at skrige bare jeg forsøgte at lægge ham til. Han er meget urolig generelt og sover ikke meget på noget tidspunkt af døgnet og er sjældent vågen uden at være svøbt og på armen. Det er helt umuligt at "lægge ham fra sig" så skriger han bare endnu højere.
Han har været til zoneterapi og kiropraktor. Begge dele har hjulpet - nu kan han meget bedre dreje hovedet og er ikke længere helt så stiv. Der er dog stadig mere end 14 dage imellem afføringerne og han har tilsyneladende stadig meget ondt i maven.
Mit problem lige nu er så at jeg de sidste par dage har prøvet at veje ham på de badevægte jeg er kommet forbi og tilsyneladende har han tabt sig et par 100g siden hans 5-ugers undersøgelse. Han vejede 3350g ved fødslen og eksploderede så til 5240 efter 5-6 uger. Men nu er vægten tilsyneladende nede på kun lidt over 5 kg her mere end 4 uger siden sidste vejning.
Min sundhedsplejerske er på ferie så jeg har lige bestilt tid hos lægen hvis vægt han sidst blev vejet på, så vi kan være sikre på tallene. Jeg har godt nok haft på fornemmelsen at han især de sidste par uger ikke er blevet helt mæt. Men så har jeg prøvet at følge rådene med at lægge ham til ofte og er nu oppe på omkring 12 amninger i døgnet igen, og hullerne på vorterne er på vej tilbage. Amningerne og især timen efter dem, er stadig prægede af skrigeri og jeg er har på fornemmelsen at der bliver mindre og mindre mælk.
Jeg har i forvejen en dreng på 17 mdr. som godt nok er i vuggestue, men der er ikke rigtigt tid til at slappe af i løbet af dagen også fordi den lille skal være på armen og gerne i bevægelse for at være nogenlunde rolig. ...
... Jeg har købt bogen "Alt om amning" og ellers læst alt hvad jeg har kunne få tid til også andre steder, og det fremgår at amning meget er et spørgsmål om vilje og at "for lidt mælk" er en myte. Så hvad er det jeg gør galt?
Med min første søn gik amningen også i stykker efter 2 mdr. Han havde fået flaske/sonde i den første uge på hospitalet og var efterfølgende meget svær at få over på brystet og vi vænnede os aldrig rigtigt til amning. Så efter 2 mdrs. skrigeri gik vi på flaske. Men jeg har tit spekuleret på om jeg opgav for let, så her med nr. 2 har det været meget vigtigt for mig at få amningen til at fungere, også fordi man bliver mødt med en del skeptiske blikke og spørgsmål når man er ude og hiver flasken frem.
Ved nr. 1 var der tilsyneladende en grund til at det gik galt men nu er der ikke noget konkret jeg kan sætte en finger på, så jeg føler nu at fejlen må ligge hos mig, men jeg kan ikke finde ud af hvad jeg kan gøre bedre. Hvad kan jeg gøre for at han tager på og bliver lidt gladere og mindre skrigende?
Kiropraktoren sagde at hvis der var ammeproblemer skulle jeg malke ud efter hvert ammeforsøg for at holde produktionen oppe samt have noget at give ham i flaske hvis det blev nødvendigt. Hun mener at man gør sine børn en bjørnetjeneste ved at give dem mme, da de så er sikre på at få problemer senere hen. Så det har jeg prøvet de sidste par dage, men det er svært at få det gjort efter amningerne, når han skriger og ikke kan lægges ned, så jeg mangler et par ekstra arme. Og det tager jo også tid fra nattesøvnen som der i forvejen kun er et par timer af, samt tager tid fra min store søn som jeg også har dårlig samvittighed over ikke at have så meget tid til længere. Der kommer heller ikke rigtigt noget ud af udmalkningerne, det er kun blevet til omkring 200 ml samlet over 2 døgn.
Jeg føler efterhånden jeg er løbet tør for tålmodighed og løsningsforslag og et par gange har jeg bare fået en frygtelig lyst til at slå ham når han ligger der og skriger vildt og ikke vil ammes. Men for det meste synes jeg bare jeg burde give ham væk til nogle der kan finde ud af at behandle ham ordentligt. Og så får jeg bagefter så dårlig samvittighed over at jeg kan finde på at tænke sådan om min egen søn. Han er jo bare en uheldig lille fyr der har fået en dårlig mor.
Det er jo ikke min mission her i livet at få uintelligente astma/allergibørn som har svært ved nære menneskelige relationer og hvad jeg ellers får at vide sker når man ikke ammer, men jeg er altså i tvivl om hvad jeg skal gøre hvis min søn ikke tager på som han skal.
Du må undskylde det blev lidt langt, men jeg er lidt fustreret.
Med venlig hilsen
en ammefiasko
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.