Annonce

Annonce

Svar: Udmalkning i stedet for amning


2. juni 2003

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Krestina

Tillykke med sønnen. Min umiddelbare tanke da jeg først læste dit brev var om din dreng mon har for kort tungebånd. Hvis spidsen af hans tunge er hjerteformet, når han rækker tungen frem, så er hans tungebånd for kort. Hos nogle børn har dette ingen betydning, men hos andre giver det problemer blandt andet med amning, da barnet vil have svært ved at svøbe og malke rigtigt med tungen.

Man kan klippe tungebåndet over, hvilket er et meget lille indgreb. Din egen læge kan eventuelt gøre dette eller henvise jer til børneafdelingen.

Det er flot at du malker ud, så din søn kan få din mælk. Det er hårdt arbejde og det er rigtigt at nogle ikke er i stand til at fortsætte udmalkning gennem længere tid, da en malkemaskine ikke stimulerer brystet på samme måde som et barn. Det kan dog lade sig gøre.

Principperne er som ved amning. Jo hyppigere du malker, jo mere mælk producerer du. Hvis du skal øge mælkemængden kan du med fordel malke ud hver 2-3 time. Du skal malke sålænge du kan se mælken komme i en let strøm. Når mælken ikke længere løber nemt, så stopper du. Det har ingen effekt at sidde med malkemaskinen i 1/2 time, det har mere effekt at gøre det 2 x 10 minutter. Skal du eksempelvis ud af døren, så er det bedre at malke en ekstra gang inden du går, istedet for at vente til du kommer hjem, og der så er gået 5-6 timer siden sidste udmalkning.

Du skal sørge for at få nok væske. Du kan med fordel drikke en mørk hvidtøl ...


Annonce

... eller maltøl. Det er et gammelt husmoderråd at malt kan hjælpe på mælkedannelsen. Drik en om dagen. Du kan også drikke amme-te. Det kan købes i Matas og forskellige helsekostbutikker. Sørg også for at få noget at spise. Spis sundt og varieret. Spis gerne grøntsager, groft brød, kød og fisk.

Sørg for at få hvilet dig. Der skal ro til. Se om du kan lægge dig i løbet af dagen og få en middagslur, når din søn også sover.

Dine tanker spiller også ind. Tænk på mælk der løber. Mange kvinder blokerer overfor malkemaskinen og selvom der er mælk nok, så vil det ikke rigtig ud, når man sidder der med et apparat. Placer dig eventuelt tæt ved din søn, så du kan se ham imens du malker. Det er også med til at mælken løber lettere.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du kan med fordel malke ud en enkelt gang om natten, hvis du på nogen måde orker det. Om natten frigøres mere at det hormon der hedder Prolaktin, som har betydning for mælkeproduktionen. Ved at malke ud om natten kan man derfor "skubbe" yderligere til øget produktion.

Du skal desuden være opmærksom på at børn ofte i 4-6 ugers alderen har det man kalder appetitspring. Det betyder at de begynder at få behov for mere mad og gerne vil sutte hyppigere for at stimulere til yderligere produktion. Det er derfor helt naturligt at børn på dette tidspunkt græder mere og virker mere sultne og det skal ikke forveksles med at man ikke kan producere mælk nok, men kun tolkes som at produktionen skal sættes op.

Held og lykke fremover.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce