Brev:
Vil sjældent lege med andre

Vi har en pige på 3 1/2 år, som ikke er ret glad for at lege med andre børn. Hun har en storesøster på 5 1/2, som hun dog leger fint med. De leger fangeleg, gemmeleg, tumlelege og indimellem også enkle rollelege som mor/barn eller læge.
Problemet er især i børnehaven, hvor personalet har været bekymret for hende i lang tid. De fortæller, at hun ikke vil lege med andre end sin storesøster og afviser andre, selv om de byder ind. Hun leger derfor oftest alene, da hendes storesøster selvfølgelig har sine kammerater at være sammen med. Når hun leger for sig selv, kan hun især godt lide små dukker, som hun mumler og snakker med.
Når vi har gæster, må andre børn ikke lege med hendes ting, og hun bliver ked af det. Måske er der også problemer med sproget. Ofte svarer hun ikke, når vi stiller hende spørgsmål som "Hvor gammel er du?", "hvorfor-spørgsmål" (som hun heller ikke selv stiller). Hun har dog et udmærket ordforråd og ...
... er god til at fortælle, hvad hun vil her og nu, beskrive de ting hun ser og hører, men taler sjældent om, hvad hun har oplevet. Det sker dog indimellem, så er det nogle gange noget, der er sket for flere dage siden.
Motorisk er hun ikke langt bagud, kan f.eks. godt cykle på trehjulet, men ikke gynge endnu og er noget forsigtig. Hun har et kraftigt temperament og kan vræle meget højt, hvis hun ikke får sin vilje. F.eks. skal sætte sig til aftensbordet, når hun hellere vil læse bog, eller hvis et andet barn tager noget fra hende.
Hun kan dog godt lave sjov og ballade og er bevidst om rigtigt og forkert. Hopper i sofaen, selv om hun ved, det er forbudt. Hun kan også bevidst sige fjollede ting.
Men vi er bekymrede, fordi vi gerne vil have, at hun får legekammerater, og at hun bruger dem til at spejle sig i og komme videre i sin udvikling på andre områder.
Hvad kan der være galt, og hvad kan vi gøre for at hjælpe hende?
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.