Svar: Søvn- og spisevaner - 3 mdr.
Kære Bettemandens mor
Jeg synes det lyder fornuftigt at du supplerer din amning med en flaske om aftenen, når din dreng har taget så sparsomt på og når du oplever at din mælkemængde er svær at øge. Der er ingen tvivl om at din mælkeproduktion bliver påvirket af, hvorvidt du får sovet, om du føler dig stresset, at din dreng nogle gange afviser brystet og bliver irriteret uanset om mælken er lidt lang tid om at komme eller modsat - løber for hurtigt.
Mælkemængden bliver både påvirket at hvordan og hvor meget din dreng spiser hos dig, men bliver bestemt også påvirket af dit psykiske velbefindende.
Det lyder umiddelbart som om at flasken om aftenen er god, han bliver ammet, får flaske når han vågner og tager en pæn mængde der og bliver så ammet igen. Det kan godt være at han derfor ikke umiddelbart behøver mælk igen, når han vågner om natten og at det handler mere om vane, men når det er sagt, så er det dog helt normalt og mere reglen end undtagelsen, at børn under 6 måneder har behov for mælk om natte. På den måde har I således været privilegeret, hvis han ikke har efterspurgt mad midt om natten før nu...
Jeg kan dog sagtens sætte mig ind i behovet for sammenhængende nattesøvn og derfor tænker jeg, at du er nødt til at forsøge at få din dreng til at spise mere ved brystet i løbet af dagen. Han er så stor nu og så bevidst, at han meget hurtigt bliver forstyrret af ting omkring jer og derfor vil det være rigtig godt, hvis du i løbet af dagen kunne forsøge at lægge dig med ham og amme ham på jeres seng, som du også gør om aftenen og natten.
Det er fint at du putter ham ...
... i barnevognen om formiddagen og det går roligt og godt, men over middag eller om eftermiddagen, når han skal sove igen og du synes det er svært at få ro på ham, kan du så ikke prøve at lægge dig med ham og amme ham i jeres seng. Nedrullede gardiner og ikke for meget lys, hjælpe ham med at lukke verden ude.
På den måde kommer han også lidt ud af din favn, føler måske ikke presset ved brystet på samme måde og vil således tage mere fra. Du kan sikre sengen, så han ikke kan trille ned og så lade ham ligge der. Hvis han så efter ½ time vågner lidt op, så prøv at give ham brystet igen og se om du på den måde kan få ham til at sove videre. Måske du så også selv kunne få sovet lidt, det er vigtigt for dig og igen også for din mælkeproduktion.
Det er hans alder som spiller ind og som gør at du oplever hans frustration ved brystet - det er som om han ikke rigtig kan finde ud af om han skal spise eller ej og børn i 3 måneders alderen kan virke meget pylrede og det kan være lidt stressende at amme i denne alder. Men det handler som sagt om udvikling og de ting der sker med ham i øjeblikket og du skal bare trække vejret dybt, tælle til ti og fortælle dig selv at det er en periode I lige skal igennem. Jo mere rolig du er, jo mere rolig bliver han også:o) Det er fint at du forsøger at lægge ham til inden han bliver for sulten og temperamentsfuld.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre og vil give lidt ro i nogle dage og herefter kan du så forsøge at putte ham i barnevognen igen. Men prøv ovenstående og se om ikke det hjælper jer begge lidt videre:o)
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

