Brev:

Søvn og lillebror på vej

---

Kære Helen

Jeg skrev til dig for nogle mdr siden, hvor jeg fortalte om hvordan Gustav vågnede og græd meget. Jeg mente det handlede om han drømte meget og derfor vågnede og var ked. Jeg tog også dine ord til mig og vi har i en periode gået ind og siddet hos ham indtil han sov igen. Det kan godt tage op til 1½ time og efterhånden begynder han at vågne oftere, også hvor han ikke vågner af mareridt, men begynder med det samme at kalde på mig. Ligeså snart jeg kommer ind ligger han sig ned og er rolig.

Jeg synes han kører rundt med os, da han nu er begyndt at smide sutten ud af sengen. Han gør det ligså snart jeg bare vender mig om for at gå eller når jeg lige er kommet ud af værelset.

I sengen ligger der altid 4-5 stk, så dem kan han jo tage, men det skal være den han har smidt. Han tager faktisk en af de andre, men bliver ved med at kalde. Der er ingen tårer og jeg synes ikke hans gråd er rigtig.

Vi er ikke enige mig og min mand om proceduren. Min mand stemmer for vi går derind efter et godt stykke tid, jeg er for vi går der ind hvert 10 minut. Det eneste jeg kan se som han kan have ret i, er at Gustav bliver mere ulykkelig af jeg går derind så ofte, men jeg vil samtidig heller ikke lade ham ligge derinde for længe. Gustav vil jo gerne have vi skal være derinde og det ...

---

---

... er det han prøver at opnå, men vi har en lille en på vej som gerne skal komme om tre uger, så jeg vil også gerne have en ende på det her.

Selvom vi tager ham ind, så regner han med underholdning og det tager ligeså lang tid som hvis vi sidder inde hos ham. Jeg er ved at være så stor at det er besværligt og det gør ondt at sidde så længe, så hvad vil du råde os til?

Det andet jeg vil høre dig om er at vi venter os barn nr to. Jeg danner antistoffer og bliver muligvis sat igang i næste uge, men det får jeg besked om i den her uge.

Han skal derfor i lys, det er sikkert, så indlæggelsen kan vare op til en uge. Vi er enige om at far, bedstemor og Gustav skal fortsætte med vores daglige rutiner i så vidt omfang det kan lade sig gøre. Altså i vuggestuen osv, men der hvor jeg søger råd er hvorvidt Gustav skal besøge os eller ej.
Han har jo en str hvor han ikke forstår sammenhængen og ved derfor heller ikke han skal gå igen, når han har været på besøg. Samtidig kan det også være det er bedre han ser os end slet ikke.

Min mavefornemmelse siger vi skal vente til mig og lillebror kommer hjem, men det er fordi jeg ikke vil gøre ham ked. Hvis det ikke er tilfældet og man faktisk ligeså godt kan lade ham komme på besøg så vil jeg selvfølgelig gøre det.
Altså dit råd!!

Hilsen Hanne

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---