Brev:
Morglad og sove i smørhul
Hej Helen,
Det er et stykke tid siden sidst og det går rigtig godt med Amalie.
Hun begyndte at gå for knap 2 måneder siden og er meget glad for det. Og dygtig er hun også! Hun taler på livet løs - er endda begyndt at efterligne vores ord "rigtigt". Dvs. at hun siger go for sko - sto for stol og få andre ord i den retning. Herligt at høre på. Hun har dog stadig svært ved at "fortælle" præcis hvad hun vil, hvilket selvfølgelig giver en del frustrationer, når vi ikke lige forstår det hele. Temperament - det har hun helt sikkert.
Hun trives rigtig godt i vuggestuen - det hører vi tit og kan også sagtens fornemme det, når vi afleverer og henter. Madindtaget kører også ok - op og ned - men hun mangler bestemt ikke noget.
Vores udfordringer er pt. på 2 lidt - for os - uvante områder. For det første har hun den seneste måneds tid sovet meget uroligt. Vi lægger hende altid til at sove i egen seng og det går også fint. Nogen gange kan vi gå før hun sover - andre gange skal hun lige have en hånd at holde fast i og så sover hun på ca. 5 min. Det er super.
Men - hun vågner flere gange om natten og omkring midnat (hun sover kl. 19.30) vil hun kun sove videre hos os. Hun peger mod soveværelset og er ikke til at få til ro i egen seng. Hun græder højt og ulykkeligt og rejser sig op, selvom jeg har lagt hende ned igen flere gange. Det kan jeg ikke stå for, og jeg tager hende derfor ind til os. Det samme gør faren for øvrigt. Så sover hun videre mellem os, og der sover hun fint.
Er det mon tryghed hun bare skal have lidt mere af lige nu? Jeg synes faktisk, det er skønt at have hende mellem os - men jeg er bare nervøs for, om det er en ond cirkel, der bliver svær at komme ud af. Skal vi tage kampen? Jeg synes det egentlig ikke selv - men det er altid rart at høre lidt kloge ord :-). Hendes far har det også fint med det. Er det mon den øgede aktivitet, der giver uro i kroppen? Nogen gange ligger hun også og vrider sig lidt og trykker løs på mine fingre.
Det andet drejer sig om, at hun i øjeblikket er meget bestemt omkring, hvem der må gøre ting. Hvis jeg er i nærheden, må ingen andre f.eks. give hende mad. Hun spiser ofte med ske og gaffel selv (hvis maden er velegnet) - men vi giver hende også grød og andet. Og det er altså kun mig, der må. Faren kan sidde med en ske med ...
... grød, som han forsøger at give hende - og hun kan gå helt agurk. Hun græder og græder og kigger på mig, mens hun peger på maden. Hvis jeg så tager skeen - så spiser hun uden problemer. Skal vi lade være med at give efter?
I det hele taget kan hun virke meget anderledes, når jeg er der - hvorimod bedsteforældre, pædagoger - og faren også nogengange - oplever et barn, der stort set aldrig pylrer eller græder. Gør jeg mon noget forkert? Giver jeg for nemt efter for ting - har hun fundet ud af det?
Jeg indrømmer, at jeg hurtigt reagerer på hendes signaler - det være sig gråd, lyde/ord der viser hun vil noget og lignende. Men det synes jeg jo er normalt. Selvfølgelig sætter jeg grænser - og jeg forsøger også at sætte ord på - i det omfang hun kan forstå det. Det er ikke sådan, at hun kan løbe om hjørner med mig :-). Jeg er konsekvent i min måde at opdrage på - det trives jeg/vi bedst med. Men ofte er det bare kun mig, der dur!
Jeg kan stå i køkkenet og lave mad - og uanset hvor mange gange faren eller andre forsøger at lege med hende i stuen - så går hun ud til mig og krammer mine ben. Og når hun er rigtig ked af det, er det også kun mig, der kan trøste hende. Hvis altså jeg er hjemme - ellers kan faren gøre det uden problemer. Det er som om hun tænker - nå, mor er ikke hjemme - så nytter det ikke at brokke sig.
Har du nogle idéer og tanker omkring ovenstående? Jeg går jo og bliver helt bekymret over, om jeg er ved at skabe et skråplan i mit forhold til min datter. Især når jeg hører fra faren og bedsteforældre, at de sjældent oplever disse ting, når jeg er væk. Selvfølgelig oplever de også, at hun kan være pylret - men ikke på samme måde, som når jeg er der. De mærker en klar forskel, hvis jeg pludselig kommer hjem.
Det skal lige siges, at jeg er klart mere sammen med hende end alle andre. Jeg er på nedsat tid og henter hende alle dage bortset fra én. Jeg laver også de fleste praktiske og hyggelige ting med hende herhjemme. Faren er meget på banen - men tidsmæssigt er det nok 70/30. En aften i ny og næ er jeg væk - og så er det, at jeg får disse meldinger.
Håber det giver mening - nogen gange tænker jeg, at det må være komplet umuligt at bedømme ud fra en rodet mail :-). Derfor bliver den også så lang. Jeg ser frem til at høre fra dig.
Mange hilsener
Amalies mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.